Revision af forfatningsrecessen og oprettelse af nye institutioner og enheder

Generalsekretariatet meddeler, at FLDG’s vedtægtsmæssige grundlag, forfatningsrecessen, er blevet revideret. Forandringerne omfatter bl.a. følgende:

  • Under Forskningsinstituttet oprettes til varetagelse af visse opgaver vedrørende organisationens kulturelle indsatsområder et Generalakademi under ledelse af generalakademipræsident AKH.
  • Under Forskningsinstituttet oprettes et Gehejmelaboratorium til varetagelse af forsøgsopgaver under ledelse af førstegehejmelaborant MER.
  • Det præciseres, at Det Særlige Nævn skal have mindst 60 næstformandsposter.

Ændringerne, der gennemføres iht. recessens § 48, stk. 2, omfatter §§ 36 f, 36 g, 36 h og 36 i; § 45, stk. 2; § 50 a, stk. 3; og § 71, stk. 21 og 22, og træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Samtidig oprettes et Center for White Rakkerpak-forskning (AKH, ATH, CMB, MER og TH) og et Poesicenter (AKH, ATH, KHB, MER og TH). De to centre er operationelle enheder af type II, jf. forfatningsrecessens § 36, idet enhederne dog permanent indplaceres organisatorisk under Generalakademiet og under dettes ledelse, jf. § 37, stk. 3.

Siderne Ledelse og Struktur er opdateret med de relevante ændringer.

Revision af forfatningsrecessen

Generalsekretariatet meddeler, at FLDG’s vedtægtsmæssige grundlag, forfatningsrecessen, er blevet revideret. Forandringerne omfatter bl.a. følgende:

  • Til fremme af organisationens ønologiske interesser og aktiviteter oprettes institutionen Kælderen under ledelse af kældermester ATH.
  • Med henblik på organisationens liturgiske aktiviteter mv. oprettes Kapellet og Oratoriet under ledelse af kapellan og orator TH.
  • Til sikring af korrekt varetagelse af organisationens tværgående revisionsopgaver oprettes Revisionsdirektionen under ledelse af revisionsdirektør MER.
  • Grundet aktuelle såvel som generelle omstændigheder ønskes en styrkelse af organisationens renovationsanliggender på forskellige nærmere afgrænsede problemfelter, og der oprettes derfor en Pestilenseindsatskommando under ledelse af pestilenseindsatskommandant MER.
  • Til varetagelse af organisationens centrale forskningsopgaver vedrørende visse emneområder af særlig interesse oprettes et Forskningsinstitut under ledelse af forskningsinstitutleder AKH.
  • Forskningsinstituttets opmagasineringsopgaver vil fremover varetages af det ligeledes nyoprettede Kuratorium, der ledes af kurator AKH.

Der er endvidere foretaget visse præciseringer mv. i forfatningsrecessens tekst. Ændringerne, der gennemføres iht. recessens § 48, stk. 2, omfatter §§ 24 g, 28 d og 29 a; 29 b, § 35, stk. 4; § 36, stk 1; §§ 36 c–g; § 45, stk. 2; § 50 a, stk. 3; og § 71, stk. 20 og 21, og træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Siderne Ledelse og Struktur er opdateret med de relevante ændringer.

Revision af forfatningsrecessen

Generalsekretariatet meddeler, at FLDG’s vedtægtsmæssige grundlag, forfatningsrecessen, er blevet revideret. Forandringerne omfatter bl.a. følgende:

  • Generaladvokaturen bemandes fremover af flere generaladvokater. Foruden generaladvokat ATH varetages embedet fremover også af generaladvokat AKH.
  • Der oprettes et embede som drost. Drosten varetager opsynet med organisationens institutioners korrekte og fyldestgørende efterlevelse af principperne om effektivt-bureaukratisk gehejmeforvaltning. Som drost udnævnes MER.
  • I tilknytning til drostembedet oprettes tillige et embede som gældker. Gælkeriet ledes af MER.
  • Der oprettes et Generalfogderi, ledet af generalfoged KHB. Generalfogeden varetager visse opgaver under Generaleksekutivdirektoratet.
  • Der oprettes et embede som generalhofmester. Til denne post udnævnes AKH. Generalhofmesteren varetager visse forberedende, indre forvaltningsopgaver.
  • Til fremme af visse tilbagetrængningsopgaver oprettes Centralkoordinationshovedstyrelsen, der under Generalinspektoratets myndighed fremover leder Generalkommissariatet for forberedelse af planlægningen af anlæggelse og drift af visse i naturen beliggende institutioner samt Justervæsenet og den forvaltningsmæssige betjening af Det Særlige Nævn. Som centralkoordinationshovedstyrelsesdirektør udnævnes MER.

Ændringerne, der gennemføres iht. recessens § 48, stk. 2, omfatter § 15 b; § 16 c, stk. 4; § 17 a, stk. 2; §§ 24 f, 28 b, 28, 36 a–d og 38 b; § 40, stk 3; § 45, stk. 2; § 46; § 50 a, stk. 3; § 55, stk. 2; og § 71, stk. 19 og 20, og træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Siderne Ledelse og Struktur er opdateret med de relevante ændringer.

Revision af forfatningsrecessen

Generalsekretariatet meddeler, at FLDG’s vedtægtsmæssige grundlag, forfatningsrecessen, er blevet revideret.

Foruden almindelige præciseringer m.m. indebærer revisionen forskellige organisatorisk-institutionelle nyskabelser, herunder oprettelsen af et Generalmatrikeldirektorat (med ansvar for organisationens medlemsregister, generalmatriklen) og et Gehejmebibliotek (i tilknytning til Gehejmearkivet og Gehejmeregistraturen). Posterne som generalmatrikeldirektør og gehejmebibliotekar er foreløbig tildelt generalsekretær m.m. TH.

Ændringerne, der gennemføres iht. recessens § 48, stk. 2, omfatter § 12, stk. 3; § 15, stk. 2; § 15 b; § 17 a, stk. 1 og 2; § 24, stk. 1 og 2; §§ 24 b–24 e; § 28 a, stk. 4; § 35, stk. 1; § 45, stk. 2; § 46; § 50 a; § 56, stk. 2; § 61; og § 71, stk. 18 og 19, og træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Siderne Ledelse og Struktur er opdateret med de relevante ændringer.

Revision af forfatningsrecessen

Generalsekretariatet meddeler, at FLDG’s vedtægtsmæssige grundlag, forfatningsrecessen, er blevet revideret. Forandringerne omfatter bl.a. følgende:

  • Det præciseres, at FLDG – uanset om organisationen driver erhvervsmæssig virksomhed eller ej – ikke antager karakter af Donaudampfschifffahrtselektrizitätenhauptbetriebswerkbauunterbeamtengesellschaft.
  • Der foretages en langsigtet forenkling af bestemmelserne vedrørende Den Europæiske Unions domsforordning (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område).
  • Der oprettes en ny institution med navnet Justervæsenet, ledet af en justerdirektør. Posten som justerdirektør tildeles organisationens generalinspektør, gehejmeoperationsdirektør og generalkommissær m.m., gehejmeråd MER.

Ændringerne, der gennemføres iht. recessens § 48, stk. 2, omfatter § 1, stk. 4; § 28 a, stk. 6; § 36 b; § 36 c; § 45, stk. 2; § 46; og § 71, stk. 17 og 18, og træder i kraft med øjeblikkelig virkning. Siderne Ledelse og Struktur er opdateret efter Justervæsenets oprettelse.

Revision af forfatningsrecessen

Generalsekretariatet meddeler, at FLDG’s vedtægtsmæssige grundlag, forfatningsrecessen, er blevet revideret. Forandringerne omfatter bl.a. følgende:

  • Recessens kapitel I omdøbes til “Fundamentalkonstitutionelle bestemmelser”.
  • Organisationens retsvæsen inddeles i tre instanser, således at Generalkammerretten (der forbliver øverste og sidste instans) suppleres med Rådstueretten (første instans) og Overappellationsdomstolen (anden instans). De to domstole ledes af en rådstueretspræsident og en rådstueretsjustitiarius, hhv. en overappellationsdomstolspræsident og en overappellationsdomstolsjustitiarius. Når Rådstueretten fungerer som felttribunal, antager den navnet Krigsretten og tiltrædes af en felttribun (udnævnt af Generalkrigskollegiet), ligesom dens ledelse antager titlerne krigsretspræsident og krigsretsjustitiarius.
  • Der oprettes en ny institution med navnet Generaladvokaturen, der ledes af en generaladvokat, som varetager visse forberedende opgaver for de tre domstole.
  • Den tidligere generaladvokaturs opgaver varetages fremover af den nyoprettede institution Gehejmeadvokaturen, der ledes af gehejmeadvokaten.
  • Generaleksekutivdirektoratet er fremover (igen) ikke længere underlagt Generalinspektoratet.
  • Under Generaleksekutivdirektoratet oprettes et Kabinetssekretariat til varetagelse af visse opgaver. Kabinetssekretariatet ledes af den allerede tidligere udnævnte kabinetssekretær.

Ændringerne, der gennemføres iht. recessens § 48, stk. 2, omfatter kapitel I; § 6, stk. 2; § 11 a, stk. 2; § 14; § 15, stk. 1–4; § 15 a, stk. 1 og 2; § 15 b; § 16, stk. 1–4; §§ 16 a–c; § 17, stk. 1 og 2; § 17 a; § 26, stk. 1; § 26 a, stk. 1; § 27, stk. 1 og 3; § 28, stk. 1 og 2; § 28 a, stk. 1–4 og 6; §§ 36 a og § 37; § 38, stk. 1, 3 og 4; § 38 a; § 38 b, stk. 2 og 3; § 45, stk. 2; §§ 46 og 49; § 50, stk. 7; § 59; § 71, stk. 16 og 17, og træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

De af strukturforandringerne nødvendiggjorte nyudnævnelser vil blive kundgjort snarest, i hvilken forbindelse siderne Ledelse og Struktur vil komme til at afspejle forandringerne. Organisationsdiagrammet på siden Struktur er allerede opdateret.

Nye poster og indsatsområder

Den i går proklamerede forandring i organisationens ledelse har allerede kastet nye resultater af sig i form af en fortsat udbygning af FLDG’s organisatoriske apparat.

Således er det blevet besluttet at udnævne AKH til indsatsleder i Ægypten og hovedansvarlig for Hans Ø. KHB tildeles titel af chefobservatør for Danmarks diger og indsatsleder i Canada og udstyres desuden med titel af kabinetssekretær, idet dog først en kommende revision af forfatningsrecessen vil muliggøre offentliggørelse af yderligere oplysninger ang. sidstnævnte posts funktion og betydning; ved samme lejlighed vil posten forandres fra en operativ enhed af type II til en egentlig organisationsinstitution efter recessens bestemmelser. Endelig udnævnes ATH til indsatsleder i Neuengland og TH til indsatsleder på Helnæs. Se også siderne Ledelse og Struktur.

Forandringer i organisationens ledelse

Forstærket organisatorisk aktivitet hen over efteråret medfører nu forandringer i sammensætningen af organisationens ledende organer.

Forandringerne indebærer for det første, at organisationens øverste ledelse, Gehejmerådet, udvides til fremover at bestå af TH (formand), JDP (næstformand), SS, ATH (stedfortrædende næstformand), MER (2. stedfortrædende næstformand), KHB og AKH. Alle de nævnte har – foruden andre gradsbetegnelser – rang af gehejmeråd.

Endvidere ændres sammensætningen af organisationens daglige ledelse, Gehejmekabinettet, således at dette fremover består af TH, ATH, KHB og AKH, der således har rang af gehejmekabinetsråd.

Med henblik på at fremme kendskabet til FLDG’s organisatoriske struktur og ledelse udvides samtidig siden Struktur, der fremover vil rumme oplysninger om de organisatoriske organers sammensætning, og samtidig relanceres siden Ledelse, der opregner de ledende personers poster og titler.

Revision af forfatningsrecessen

Generalsekretariatet meddeler, at FLDG’s vedtægtsmæssige grundlag, forfatningsrecessen, er blevet revideret i mindre omfang. Forandringerne omhandler væsentligst sproglige og retlige præciseringer, herunder af bestemmelserne vedr. organisationens juridiske status som ideel forening med mulighed for erhvervsdrift.

Ændringerne, der gennemføres iht. recessens § 48, stk. 2, omfatter § 1, stk. 1 og 4; § 3, stk. 3; § 6 a, stk. 8; § 17, stk. 2; § 21, stk. 4; § 71, stk. 15 og 16, og træder i kraft med øjeblikkelig virkning.