Generalsekretariatet meddeler: Ved et hastedekret er det blevet pålagt Generalinspektoratet uden enhver forsinkelse at drage omsorg for, at Kommissionen for tyrkerlandsk-turkmenske strukturspørgsmål ændrer navn, således at denne operative enhed af type II fremover vil bære det mere dækkende navn Kommissionen for tyrkerlandsk-turkmensk-turkestanske strukturspørgsmål.
For at sikre, at organisationen i fremtiden i endog højere grad vil efterleve principperne om effektivt-bureaukratisk gehejmeforvaltning, jf. forfatningsrecessens § 28 b, ventes drosten (MER) at udføre et skærpet tilsyn med generalinspektøren (MER) og centralkoordinationshovedstyrelsesdirektøren (MER), herunder den tilfredsstillende gennemførelse af omdøbningen.
Af hensyn til den anspændte geopolitiske situation kan yderligere oplysninger p.t. kun gives ad sikrede kanaler.