Forfatningsreces

Generalsekretariatet kund- og vitterliggør hermed FLDG’s gældende vedtægtsbestemmelser, forfatningsrecessen, med indarbejdelse af de ændringer, der følger af revisionerne af recessen, jf. § 71. Denne gengivelse er til oplysnings- og orienteringsbrug; den gyldige udgave af recessen findes deponeret i Gehejmearkivet.

© 2007–2020 FLDG. Alle rettigheder forbeholdes.



Forfatningsreces for FLDG

På den syttende dag i august måned i det Herrens år to tusinde og syv –

med det formål at fastlægge nye bestemmelser for organisationens rette virke, samt under indtryk af de vedtægts- og forfatningsmæssige bestemmelser og traktater mv., der gælder og/eller har været gældende for foreninger, stater og mellem- og overnationale samt interguvernementale organisationer o.l. –

har FLDG’s kompetente organer vedtaget denne forfatningsreces, der hermed kund- og vitterliggøres:

Kapitel I – Fundamentalkonstitutionelle bestemmelser

§ 1

Organisationen virker i medfør af bestemmelserne om frihed til dannelse af ideelle foreninger i bl.a. Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953, § 78, stk. 1; Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, artikel 12, stk. 1; Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 11, stk. 1; samt Den internationale konvention af 16. december 1966 om borgerlige og politiske rettigheder, art. 22, stk. 1.

Stk. 2

Denne forfatningsreces omfatter hele organisationen og samtlige aktiviteter, der finder sted i denne samt i tilknytning dertil.

Stk. 3

Stk. 1 anfægtes ikke af § 4, stk. 3, § 5, stk. 4, § 23, stk. 3 og § 28 a, stk. 5 og 6.

Stk. 4

Såfremt organisationen påtager sig erhvervsdrift, sker dette til fremme af organisationens formål og ikke med henblik på medlemmernes økonomiske interesser; erhvervsdriften anfægter således ikke organisationens karakter af ideel forening og medfører heller ikke, at organisationen antager karakter af Donaudampfschifffahrtselektrizitätenhauptbetriebswerkbauunterbeamtengesellschaft.

§ 2

Organisationens navn er FLDG.

Stk. 2

Organisationen kan, ifald det af institutionerne anses for hensigtsmæssigt, optræde under andre navne efter Generalsekretariatets nærmere forordning og under Gehejmerådets overopsyn.

Stk. 3

Organisationen kan føre eget våbenskjold, segl og flag. Disse udarbejdes og gengives efter Generalsekretariatets nærmere instruktion og under Gehejmerådets overopsyn; originale gengivelser opbevares i Gehejmearkivet.

Stk. 4

Organisationen kan, såfremt dette anses for hensigtsmæssigt, anvende andre grafiske symboler e.l. efter Generalsekretariatets nærmere forordning og under Gehejmerådets overopsyn.

Stk. 5

Gehejmerådet kan efter behov og nærmere skøn fastsætte én eller flere hymner, der i organisationens virke anvendes efter dens institutioners nærmere bestemmelse.

§ 3

Organisationen har status af juridisk person, sådan som dette forstås i medfør af bl.a. Straffelovens femte og niogtyvende kapitel samt Retsplejelovens § 1022. Organisationen besidder den videstgående rets- og handleevne, som i lovgivningen og i gældende retspraksis mv. tillægges juridiske personer af den for organisationen relevante karakter.

Stk. 2

Som juridisk person, jf. stk. 1, hæfter organisationen i henseende til økonomiske forpligtelser af enhver art udelukkende ved sin formue, herunder de i § 21 omtalte likvider. For organisationens forpligtelser påhviler der ikke dens medlemmer, herunder dens ledelse, nogen personlig hæftelse.

Stk. 3

Såfremt det bl.a. under henvisning til organisationens status som juridisk person, jf. stk. 1, eller af andre grunde skønnes hensigtsmæssigt eller nødvendigt, lader organisationen sig registrere i Det Centrale Virksomhedsregister eller i andre offentlige registre mv. Registreringen finder sted efter reglerne om frivillig registrering eller, såfremt organisationen har påtaget sig erhvervsdrift til fremme af sit formål, jf. § 1, stk. 4, efter reglerne om registrering af ideelle, erhvervsdrivende foreninger.

Stk. 4

Organisationens kompetente institutioner træffer endvidere enhver foranstaltning, der forudsættes for eller følger af den i stk. 3 omtalte registrering, herunder med henblik på kommunikation med offentlige myndigheder mv.

§ 4

Organisationens udgangspunkt er købstaden Nyborg i Kongeriget Danmark.

Stk. 2

Såfremt Gehejmerådet ikke fastsætter anden bestemmelse, er organisationens hoved­sæde formandens adresse, jf. dog § 28, stk. 3.

Stk. 3

§ 2, stk. 1 og 2, § 4, stk. 1, og § 22 gælder også for så vidt angår det i § 9 i Anordning nr. 17 af 22. januar 1930 om Frugtvin og Rosinvin nævnte tilfælde.

§ 5

Organisationens formål er at arbejde for de mål, der af dens institutioner er blevet fastlagt i overensstemmelse med denne forfatningsreces’ bestemmelser angående organisationens funktionsmåde og beslutningsstruktur. Disse mål vil i almindelighed være af kontinuerlig beskaffenhed samt i kulturel kongruens med de i Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 nedfældede principper og værdier.

Stk. 2

Organisationens geografiske aktivitetsområde fastlægges af dens institutioner.

Stk. 3

Organisationen træffer de til sin drift og sine måls realisering nødvendige foranstaltninger og fremskaffer de deshenseende nødvendige midler.

Stk. 4

Bestemmelserne i stk. 1 anfægtes ikke af lovbekendtgørelse nr. 258 af 8. marts 2013 om forbud mod slagtning og aflivning af drægtige produktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden.

§ 6

Organisationens primære forvaltningssprog er dansk, tysk og latin. Nærmere regler herom fastsættes af Generalsekretariatet under Gehejmerådets opsyn.

Stk. 2

Organisationen og dens institutioner virker i overensstemmelse med principperne om effektivt-bureaukratisk gehejmeforvaltning.

§ 6 a

Efter de i stk. 2 til 7 fastsatte bestemmelser kan enhver forlange at blive gjort bekendt med dokumenter (aktindsigt), der er indgået til eller oprettet af et i organisationen bestående organ som led i organisationens virksomhed.

Stk. 2

Anmodninger fra organisationens medlemmer om aktindsigt indgives til den enhed af type I, der omfatter rekvirentens bopæl eller er nærmest herved, jf. denne forfatningsreces’ § 34. Ad kommandovejene videregiver enheden anmodningen til Generalkommandanturen, der fremsender den til Generalsekretariatet, hvor den behandles af Generalkancelliet.

Stk. 3

Anmodninger om aktindsigt fra personer, der ikke er medlemmer af organisationen, indgives til den enhed af type I, der omfatter rekvirentens bopæl eller er nærmest herved, jf. denne forfatningsreces’ § 34. Ad kommandovejene videregiver enheden anmodningen til Generalkommandanturen, der fremsender den til Generalsekretariatet, hvor den behandles af Generalkancelliet.

Stk. 4

Anmodninger om aktindsigt, jf. stk. 2 og 3, kan kun efterkommes efter særskilt godkendelse fra Gehejmerådet, der i overensstemmelse med de i § 11 nævnte regler vedtager resolution herom ved formandsorienteret stemmeafgivning.

Stk. 5

Ved formandsorienteret stemmeafgivning stemmer rådets medlemmer og formanden efter deres overbevisning. Strider flertallets overbevisning imod formandens, kan formanden kræve ny afstemning med forudgående, indgående drøftelse. Strider den efterfølgende afstemning også imod formandens overbevisning, kan aktindsigt ikke gives, medmindre formanden ønsker dette.

Stk. 6

Aktindsigt kan ikke gives, hvis Gehejmerådet vurderer, at det vil medføre en risiko, der ikke lader sig forsvare ved den ved aktindsigt opståede risiko. Gehejmerådet indhenter i denne sammenhæng alle relevante oplysninger fra organisationens sikkerhedsvaretagende institutioner og enheder mv. og træffer resolution om bevilling af aktindsigt ved formandsorienteret stemmeafgivning, jf. stk. 5.

Stk. 7

Aktindsigt kan kun gives, hvis anmodning herom adresseres under iagttagelse af organisationens virke og formål, jf. bl.a. § 5. Opstår der kongruens herved, kan anmodningen indgives i overensstemmelse med indeværende paragrafs stk. 2 og 3.

Stk. 8

Aktindsigt kan ikke gives til personer eller institutioner mv., der ikke deler organisationens værdimæssige opfattelser, jf. bl.a. § 29, stk. 1.

Kapitel II – Organisatorisk struktur

§ 7

Organisationen og dens institutioner, enheder og eventuelle medlemmer mv. er organiseret efter princippet om det hierarkiske over-/underordningsforhold som nærmere beskrevet i denne forfatningsreces og i de i henhold til denne udstedte direktiver.

Stk. 2

Uafhængigt af det hierarkiske over-/underordningsforhold er organisationen opdelt i et antal stænder, jf. § 59.

§ 8

Med forbehold for de i § 47 fastlagte bestemmelser er Gehejmerådet organisationens øverste myndighed i samtlige anliggender.

Stk. 2

Gehejmerådet fastlægger de overordnede og generelle rammer for organisationens mål og virke og afgrænser selv sit virkefelt.

§ 9

Gehejmerådet er selvsupplerende.

Stk. 2

Stk. 1 finder tillige anvendelse i tilfælde af vakance på grund af udtrædelse eller dødsfald e.l.

Stk. 3

Gehejmerådet kan ekskludere medlemmer af rådet.

Stk. 4

Gehejmerådet kan ændre antallet af medlemmer af rådet.

Stk. 5

Medlemmer af Gehejmerådet har rang af gehejmeråd.

§ 10

Gehejmerådet vælger en formand, der er formand for rådet og for organisationen som helhed.

Stk. 2

Gehejmerådet vælger en næstformand, der er næstformand for rådet og for organisationen som helhed, og som bistår formanden i et omfang, der fastlægges af sidstnævnte.

Stk. 3

Som juridisk person, jf. § 3, tegnes organisationen eksklusivt af Gehejmerådets formand.

Stk. 4

Gehejmerådets formand kan i nærmere bestemt omfang meddele prokura til organisationens institutioner eller enheder mv. uden mulighed for videreoverdragelse.

§ 11

I samtlige anliggender, herunder i de i §§ 9 og 10 nævnte tilfælde, stemmer Gehejmerådet i henhold til regler fastlagt af rådet selv.

Stk. 2

Gehejmerådet kan ændre de i stk. 1 nævnte regler i overensstemmelse med disse.

§ 11 a

Gehejmerådet udpeger blandt sine medlemmer et gehejmekabinet.

Stk. 2

Gehejmekabinettet varetager efter Gehejmerådets nærmere bestemmelse ledelsen af de Gehejmerådet undergivne institutioner.

Stk. 3

Bortset fra de i stk. 1 og 2 fastlagte bestemmelser følger Gehejmekabinettet de procedurer, der er gældende for Gehejmerådet.

Stk. 4

Medlemmer af Gehejmekabinettet har rang af gehejmekabinetsråd.

§ 12

Gehejmerådet kan, i det omfang det måtte ønske det, lade sig rådgive af Generalstænderforsamlingen.

Stk. 2

Generalstænderforsamlingen indkaldes af Gehejmerådet, når det af sidstnævnte anses for ønskværdigt.

Stk. 3

Gehejmerådet fastsætter efter egen vurdering bestemmelser angående Generalstænderforsamlingens procedurer og virkemåde i samtlige enkeltheder.

§ 13

Gehejmerådet er præsidium i Generalstænderforsamlingen.

Stk. 2

Generalstænderforsamlingen består af alle organisationens stænder, jf. § 59, dog jf. § 53, stk. 2.

Stk. 3

Gehejmerådet kan udnævne yderligere medlemmer af Generalstænderforsamlingen.

Kapitel III – Tvistbilæggelse og retlig afgørelse

§ 14

Gehejmerådet fastsætter bestemmelser angående mægling i tilfælde af interinstitutionelle tvister såvel som kivsmål imellem organisationens institutioner på den ene side og dens medlemmer på den anden side, herunder angående magt- og kompetencefordeling.

§ 15

Organisationens ordinære retsvæsen er inddelt i tre instanser.

Stk. 2

Tredje og øverste instans er Generalkammerretten, jf. § 16.

Stk. 3

Anden instans er Overappellationsdomstolen, jf. § 16 a.

Stk. 4

Første instans er Rådstueretten, jf. § 16 b.

§ 15 a

For så vidt særlige bestemmelser ikke følger af denne forfatningsreces, fastsætter Gehejmerådet alle bestemmelser vedrørende organisationens domstolssystem.

Stk. 2

De i stk. 1 nævnte bestemmelser indbefatter alle nødvendige anordninger til sikring af Krigsrettens, Overappellationsdomstolens og Generalkammerrettens militære funktioner som felt­tribunal, jf. §§ 16 c, 26 a og 39.

§ 15 b

Alle medlemmer af Generalkammerretten, Overappellationsdomstolen og Rådstueretten samt generaladvokaterne har rang af justitsråd.

§ 16

Generalkammerretten ledes af generalkammerretspræsidenten, der udpeges af Gehejmerådet.

Stk. 2

Til at bistå sig i retsforvaltningen udnævner generalkammerretspræsidenten en generalkammerretsjustitiarius.

Stk. 3

Med Gehejmerådets billigelse fastlægger generalkammerretspræsidenten bestemmelser vedrørende rettens sammensætning, dens procesordning og dens generelle funktionsmåde.

Stk. 4

Generalkammerretten træffer beslutninger, afgiver kendelser og fælder domme i sager, der indbringes fra Overappellationsdomstolen. Nærmere regler for anke- og kæreprocedure fastsættes af generalkammerretspræsidenten.

§ 16 a

Overappellationsdomstolen ledes af overappellationsdomstolspræsidenten, der ud­peges af Generalkammerretten.

Stk. 2

Til at bistå sig i retsforvaltningen udnævner overappellationsdomstolspræsidenten en overappellationsdomstolsjustitiarius.

Stk. 3

Med Generalkammerrettens billigelse fastlægger overappellationsdomstolspræsidenten bestemmelser vedrørende rettens sammensætning, dens procesordning og dens generelle funktionsmåde.

Stk. 4

Overappellationsdomstolen træffer beslutninger, afgiver kendelser og fælder domme i sager, der indbringes fra Rådstueretten. Nærmere regler for anke- og kæreprocedure fastsættes af overappellationsdomstolspræsidenten.

§ 16 b

Rådstueretten ledes af rådstueretspræsidenten, der udpeges af Overappellationsdomstolen.

Stk. 2

Til at bistå sig i retsforvaltningen udnævner rådstueretspræsidenten en rådstue­­rets­­justitiarius.

Stk. 3

Med Generalkammerrettens og Overappellationsdomstolens billigelse fastlægger rådstueretspræsidenten bestemmelser vedrørende rettens sammensætning, dens procesordning og dens generelle funktionsmåde.

Stk. 4

Rådstueretten træffer beslutninger, afgiver kendelser og fælder domme i sager, der indbringes for retten af organisationens institutionsledere og medlemmer efter denne forfatningsreces’ bestemmelser og efter de i stk. 3 nævnte procesreglementer samt efter organisationens kompetente organers beslutning.

§ 16 c

Når Rådstueretten befatter sig med sager, der vedrører organisationens feltenheder i aktiv tjeneste, jf. § 43, fungerer retten som felttribunal under navnet Krigsretten.

Stk. 2

I det i stk. 1 nævnte tilfælde antager rådstueretspræsidenten, rådstueretsjustitiariussen og rådstueretsdommerne titel af hhv. krigsretspræsident, krigsretsjustitiarius og krigsretsdommer.

Stk. 3

I det i stk. 1 nævnte tilfælde overgår Overappellationsdomstolens forvaltningsmæssige instruktionsbeføjelser over Krigsretten til Generalkrigskollegiet. Bestemmelserne for appel mv. til Overappellationsdomstolen anfægtes ikke heraf.

Stk. 4

I det i stk. 1 nævnte tilfælde udnævner Generalkrigskollegiet en felttribun, der tiltræder Krigsretten, Overappellationsdomstolen og Generalkammerretten som militært sagkyndig.

§ 17

Samtlige institutioner og enheder i organisationen er forpligtet til at efterkomme domstolenes beslutninger, kendelser og domme, jf. dog denne forfatningsreces’ nødretlige bestemmelser mv.

Stk. 2

Generalkammerrettens beslutninger, kendelser og domme er inappellable, men kan omstødes af Gehejmerådet.

§ 17 a

Generaladvokaturen varetager visse forberedende opgaver for Generalkammerretten, Overappellationsdomstolen og Rådstueretten.

Stk. 2

Generaladvokaturen bemandes af generaladvokaterne, der udpeges af generalkammerretspræsidenten, overappellationsdomstolspræsidenten og rådstueretspræsidenten i fællesskab.

Kapitel IV – Forvaltning samt økonomiske og retlige anliggender mv.

§ 18

Generalsekretariatet varetager organisationens daglige forretninger og almindelige forvaltning under Gehejmerådets overopsyn.

Stk. 2

Generalsekretariatet bistår alle øvrige dele af organisationen i deres virke og træffer under Gehejmerådets opsyn alle nødvendige foranstaltninger til sikring af effektueringen og implementeringen af de i denne forfatningsreces indeholdte bestemmelser.

Stk. 3

I det omfang organisationens institutioner ikke opbygger egne sekretariatsfunktioner, varetages disse helt eller delvist af Generalsekretariatet efter Gehejmerådets nærmere bestemmelse.

Stk. 4

Generalsekretariatet har ansvaret for organisationens kommunikations- og propagandaindsats, i det omfang Gehejmerådet ikke beslutter at bemyndige organisationens institutioner hertil.

Stk. 5

Under Gehejmerådets overopsyn kan Generalsekretariatet, foruden de i Kapitel XI fastsatte bestemmelser, i nærmere bestemt omfang samarbejde med privatpersoner mv. med henblik på hensigtsmæssig effektuering af organisationens mål og daglige funktion.

§ 19

Generalsekretariatet ledes af generalsekretæren, der udnævnes af Gehejmerådet.

§ 20

Generalsekretariatet forvalter organisationens økonomiske og finansielle anliggender igennem Generalskat- og rentekammeret.

Stk. 2

Generalskat- og rentekammeret ledes af generalskat- og rentemesteren, der udnævnes af generalsekretæren.

Stk. 3

Efter Gehejmerådets nærmere ordre forvaltes organisationens budget- og regnskabsvæsen af Generalskat- og rentekammeret i samarbejde med Generalkancelliet, jf. § 23.

§ 21

Under Generalskat- og rentekammeret bestyres organisationens likvide beholdninger af Fiskusforvaltningen.

Stk. 2

Fiskusforvaltningen ledes af fiskusforvalteren, der udnævnes af generalskat- og rentemesteren.

Stk. 3

Såfremt det i medfør af organisationens almeninteresse skønnes hensigtsmæssigt eller nødvendigt, opretter organisationen en bankkonto.

Stk. 4

Organisationens likvide beholdninger opbevares i organisationens fiskus eller på den i stk. 3 omtalte konto. Særlige likvider eller øvrige besiddelser opbevares således, som det af sikkerhedsmæssige eller praktiske hensyn skønnes hensigtsmæssigst.

Stk. 5

Jf. § 10, stk. 3 og 4, sker enhver disposition på organisationens vegne under gehejmerådsformandens myndighed og med prokurabevilling fra denne.

§ 22

Under Generalskat- og rentekammeret forvaltes organisationens tilgodehavender og finansielle forbindelser med omverdenen af Inkassations- og hypotekdirektoratet

Stk. 2

Inkassations- og hypotekdirektoratet ledes af inkassations- og hypotekdirektøren, der udnævnes af generalskat- og rentemesteren.

§ 23

Generalsekretariatet forvalter de bureaukratiske kerneelementer vedrørende de i § 18 nævnte opgaver igennem Generalkancelliet.

Stk. 2

Generalkancelliet ledes af generalkansleren, der udnævnes af generalsekretæren.

Stk. 3

De i stk. 1 nævnte opgaver indbefatter også en eventuel begæring om udstedelse af særlig kvalitetserklæring i medfør af § 27, stk. 4, i Bekendtgørelse nr. 795 af 11. december 1987 om læggekartofler.

Stk. 4

Efter Gehejmerådets nærmere bestemmelse kan de i denne forfatningsreces’ § 23, stk. 1, nævnte opgaver indbefatte eventuelle opgaver vedrørende referater og journalisering mv.

§ 24

Under Generalkancelliet varetages organisationens arkiv-, biblioteks- og registraturfunktioner af Ge­hejmearkivet, Gehejmebiblioteket og Gehejmeregistraturen.

Stk. 2

Den nærmere arbejdsfordeling imellem Gehejmearkivet, Gehejmebiblioteket og Gehejmeregistraturen fastlægges af generalkansleren.

§ 24 a

Gehejmearkivet ledes af gehejmearkivaren, der udnævnes af generalkansleren.

§ 24 b

Gehejmebiblioteket ledes af gehejmebibliotekaren, der udnævnes af generalkansleren.

§ 24 c

Gehejmeregistraturen ledes af gehejmeregistratoren, der udnævnes af generalkansleren.

§ 24 d

Generalsekretariatet forvalter visse områder af sin virksomhed igennem Gehejmeoperationsdirektoratet.

Stk. 2

Gehejmeoperationsdirektoratet ledes af gehejmeoperationsdirektøren, der udnævnes af generalsekretæren.

§ 24 e

Organisationens medlemmer mv., jf. kapitel XI, optegnes i generalmatriklen, der føres af Generalmatrikeldirektoratet.

Stk. 2

Generalmatrikeldirektoratet ledes af generalmatrikeldirektøren, der udnævnes af generalsekretæren.

§ 24 f

Visse forberedende, indre forvaltningsopgaver varetages af generalhofmesteren.

Stk. 2

Generalhofmesteren udnævnes af Gehejmerådet.

§ 25

Under Gehejmerådets overopsyn varetages kontrollen med alle juridiske anliggender i organisationen af Generalprokuraturen.

Stk. 2

Generalprokuraturen ledes af generalprokurøren, der udnævnes af Gehejmerådet.

§ 26

Under Generalprokuraturen udøves organisationens øverste anklagemyndighed af Generalfiskallatet.

Stk. 2

Generalfiskallatet ledes af generalfiskallen, der udnævnes af generalprokurøren.

§ 26 a

Generalfiskallatet varetager den militære anklagemyndighed, jf. § 39, igennem Generalauditoratet.

Stk. 2

Generalauditoratet ledes af generalauditøren, der udnævnes af generalfiskallen.

§ 27

I den almene såvel som den særlige efterforskning støttes generalfiskallen af Gehejmeinkvisitionen.

Stk. 2

Gehejmeinkvisitionen ledes af gehejmeinkvisitoren, der udnævnes af generalfiskallen.

Stk. 3

Med særligt henblik på afdækning af faktiske sagforhold i en given sag kan Gehejmeinkvisitionen på organisationens domstoles begæring endvidere bistå domstolene i sager, hvor generalfiskallen ikke optræder som anklager. Nærmere bestemmelser herom fastlægges af Generalkammerretten og Generalprokuraturen under inddragelse af Generalfiskallatet.

§ 28

Under Generalprokuraturen udøves rådgivning i forbindelse med organisationens repræsentation i retssager af Gehejmeadvokaturen.

Stk. 2

Gehejmeadvokaturen ledes af gehejme­advokaten, der udnævnes af generalprokurøren.

§ 28 a

Bortset fra det i § 26, stk. 1, nævnte tilfælde repræsenteres organisationens in­ter­esser i sager ved organisationens domstole samt i alle øvrige juridiske sammenhænge udadtil, herunder i civil- og strafferetlig sammenhæng mv. ved statslige samt mellem- og overstatslige domstole m.fl., af generalsekretæren med bistand fra gehejmeadvokaten.

Stk. 2

Efter Generalsekretariatets nærmere vurdering bistås generalsekretæren og gehejmeadvokaten af andre relevante institutionsledere mv. efter behov.

Stk. 3

I forbindelse med spørgsmål vedrørende juridisk repræsentation og stedlig kompetence oplyser generalsekretæren efter samråd med generalprokurøren og gehejmeadvokaten, hvilken adresse der skal regnes for organisationens hovedkontor, således som dette forstås i medfør af Retsplejelovens § 238.

Stk. 4

Udlevering af relevante oplysninger i medfør af de i denne forfatningsreces’ § 28 a, stk. 3, forekommende spørgsmål vil finde sted efter indbetaling til Fiskusforvaltningen af et mindre af Generalskat- og rentekammeret i henhold til § 5, stk. 3, og §§ 20–22 fastsat ekspeditionsgebyr. Gebyrindbetalingen bestyres af Inkassations- og hypotekdirektoratet efter Gældsbrevslovens bestemmelser, jf. tillige Kreditaftalelovens § 25, dog med Rådstueretten, Overappellationsdomstolen og General­kammer­retten som kompetente domstole.

Stk. 5

Sølovens § 310 finder anvendelse i det omfang de i denne forfatningsreces’ § 28 a, stk. 3, nævnte spørgsmål vedrører organisationens handelsaktiviteter omfattet af loven.

Stk. 6

Under henvisning til organisationens formål og karakter, jf. bl.a. denne forfatningsreces’ § 5, stk. 1, § 6, § 23, stk. 3, og § 39, stk. 2, tager Rådstueretten, Overappellationsdomstolen og Generalkammer­retten i behandlingen af spørgsmål vedr. § 28 a, stk. 5, udtalt hensyn til domme af forskellig karakter, jf. Anordning nr. 148 af 13. april 1938 om Anerkendelse af Domme afsagte i Tyskland, uanset at dansk anerkendelse af domme inden for civilretten mv. afsagt af tyske domstole nu reguleres af Den Europæiske Unions domsforordning (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område; jf. Aftale af 19. oktober 2005 mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, gennemført ved Lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen m.v. som ændret ved bl.a. Lov nr. 518 af 28. maj 2013 om ændring af lov om Bruxelles I-forordningen), jf. også retsplejelovens § 247, stk. 1. Efter nærmere vurdering kan Rådstueretten, Overappellationsdomstolen og Generalkammerretten i påkommende tilfælde tillige beslutte, hvorvidt domstolene finder det hensigtsmæssigt at inddrage forbundslandet Mecklenburg-Vorpommerns tidligere gældende Rinder­kennzeichnungs- und Rindfleischetiket­tierungsüberwachungsaufgabenübertra­gungsgesetz af 19. januar 2000 (RkReÜA­ÜG M-V), jf. Kommissionens forord­ninger (EF) nr. 494/98 og 2630/97; tilsvarende bestemmelser finder anvendelse, for så vidt angår Verordnung zur Übertragung der Zuständigkeiten des Oberfinanzpräsidenten der Oberfinanzdirektion Berlin nach § 8 Satz 2 der Grundstücksverkehrsordnung auf das Bundesamt zur Regelung offener Vermögensfragen (Grundstücksver­kehrs­ge­neh­mi­gungs­zuständig­keits­­über­tragungsverordnung – GrundVZÜV).

§ 28 b

Opsynet med organisationens institutioners korrekte og fyldestgørende efterlevelse af principperne om effektivt-bureaukratisk gehejmeforvaltning, jf. § 6, stk. 2, varetages af drosten.

Stk. 2

Drosten udnævnes af Gehejmerådet.

§ 28 c

Drosten varetager visse opgaver igennem Gældkeriet.

Stk. 2

Gældkeriet ledes af gældkeren, der udnævnes af drosten.

Kapitel V – Doktrinært og dogmatisk opsyn

§ 29

På Gehejmerådets vegne varetager Generalsuperintendanturen opsynet med, at alle organisationens institutioner og enheder mv. udøver deres virke i overensstemmelse med de evangelisk-lutherske doktriner og dogmer mv., jf. bestemmelserne i Kong Christian den Femtis Danske Lov, Anden Bog, I. Cap. (DL 2-1).

Stk. 2

Generalsuperintendanturen ledes af generalsuperintendenten, der udnævnes af Gehejmerådet.

§ 30

Det samlede organisationsapparat og alle dets enkeltbestanddele har at rette sig efter en ret forståelse af principperne om henholdsvis det åndelige og det verdslige regimente, herunder i særdeleshed hvad angår den verdslige øvrighed og dens funktion, jf. den uforandrede år 1530 overgivne augsburgske bekendelse, artikel 16 (Confessio Augustana invariata, XVI), efter Generalsuperintendanturens fortolkning og med rådgivning og bistand des­vedrørende fra samme.

Kapitel VI – Repræsentation i udenrigske anliggender

§ 31

Organisationens udenrigske repræsentation forestås i almindelighed af Generaludenrigsrepræsentationen.

Stk. 2

Generaludenrigsrepræsentationen ledes af generaludenrigsrepræsentanten, der udnævnes af Gehejmerådet.

§ 31 a

Gehejmerådet træffer alle nødvendige foranstaltninger, herunder beslutning om den organisatoriske kompetencefordeling, til sikring af organisationens krav i medfør af fastlæggelsen af kontinentalsoklens udstrækning mod Nordpolen.

Kapitel VII – Operative enheder, poster og eksekutivfunktioner

§ 32

Organisationens operationer varetages af operative enheder af forskellig karakter.

§ 33

Organisationens repræsentation samt dens operationer i geografisk definerede områder varetages af operative enheder af type I, hvis oprettelse, ledelse og kommando varetages af Generalkommandanturen.

Stk. 2

Generalkommandanturen ledes af generalkommandanten, der udnævnes af Gehejmerådet.

§ 34

Kommandoen over de enheder af type I, der har status af divisioner, varetages af Generalkommandanturen igennem Divisionslederpræsidiet.

Stk. 2

Divisionslederpræsidiet ledes af divisionslederpræsidenten, der udnævnes af generalkommandanten.

Stk. 3

Divisionerne ledes af en divisionsleder, der udnævnes af divisionslederpræsidenten.

Stk. 4

Divisionslederpræsidenten kan endvidere udnævne divisionslederassistenter, der kan tillægges ansvar for dele af en division.

§ 35

Enheder af type I, der ikke har status af divisioner, kan organiseres som kommandanturer og er underlagt Generalkommandanturen umiddelbart.

Stk. 2

En kommandantur ledes af en kommandant, der udnævnes af generalkommandanten.

Stk. 3

Generalkommandanturen fastlægger bestemmelser for forvaltningen af flere kommandanturer i ét område, herunder vedrørende oprettelsen og ledelsen af stor-, over- og underkommandanturer mv. og den heraf følgende udnævnelse af stor-, over- og underkommandanter mv.

§ 36

Organisationens operationer inden for bestemte sagsområder varetages af kommissioner og kommissariater samt øvrige enheder, råd, nævn og udvalg mv. (type II), hvis oprettelse, ledelse og kommando varetages af Generalinspektoratet.

Stk. 2

Generalinspektoratet ledes af generalinspektøren, der udnævnes af Gehejmerådet.

§ 36 a

Visse opgaver af særlig beskaffenhed varetages af Centralkoordinationshovedstyrelsen.

Stk. 2

Centralkoordinationshovedstyrelsen ledes af centralkoordinationshovedstyrelsesdirektøren, der udnævnes af generalinspektøren.

§ 36 b

Opgaver vedrørende fokuserede naturstrukturer varetages af Generalkommissariatet for forberedelse af planlægningen af anlæggelse og drift af visse i naturen beliggende institutioner.

Stk. 2

Generalkommissariatet ledes af generalkom­missæren, der udnævnes af centralkoordinationshovedstyrelsesdirektøren.

§ 36 c

Opgaver vedrørende særlige indsatser med henblik på korrekt strategisk justering varetages af Justervæsenet.

Stk. 2

Justervæsenet ledes af justerdirektøren, der udnævnes af centralkoordinationshovedstyrelsesdirektøren.

§ 36 d

I tvivlsspørgsmål vedrørende allokeringen til fokuserede naturstrukturer af individgrupperinger af en vis ikke-uidentificér­bar karakter træffes afgørelse af Det Særlige Nævn.

Stk. 2

Nævnet ledes af en formand, der efter høring af Konsistoriet udnævnes af centralkoordinationshovedstyrelsesdirektøren blandt General­kammer­ret­tens dommere. Nævnsformanden har titel af Oberkonsistorialrat.

Stk. 3

Nævnets Oberkonsistorialrat udpeger de øvrige nævnsmedlemmer.

Stk. 4

Nævnet betjenes i forvaltningsmæssig sammenhæng af Centralkoordinationshovedstyrelsen.

§ 37

Bortset fra i de denne forfatningsreces fastsatte bestemmelser fastlægger Generalkommandanturen og Generalinspektoratet under Gehejmerådets overopsyn efter behov nærmere retningslinjer for organisationens operative enheder, herunder i særdeleshed for så vidt angår et eventuelt behov for koordinering af indsatsen på områder, hvor flere operative enheders indsats er præget af gensidig afhængighed mv.

Stk. 2

Generalkommandanturen og Generalinspektoratet fastlægger endvidere bestemmelser om, hvorledes enkeltpersoners varetagelse af opgaver indpasses i organisationens operative strukturer, herunder i hvilket omfang poster beklædt af enkeltpersoner behandles som enheder af type I eller II, uagtet at der ikke er tale om egentlige operative enheder.

Stk. 3

Generalkommandanturen og Generalinspektoratet fastlægger på initiativ af og i samråd med organisationens institutioner bestemmelse om midlertidigt eller stedsevarende at stille operative enheder til rådighed for institutionerne, herunder beslutning om hel eller delvis overdragelse af kommandobeføjelserne.

§ 38

Med særligt henblik på eksekutionen af de af organisationens domstole afsagte beslutninger, kendelser og domme varetages visse udøvende funktioner af Generaleksekutivdirektoratet.

Stk. 2

Generaleksekutivdirektoratet kan efter Gehejmerådets beslutning endvidere anvendes i den almindelige eksekutivvirksomhed.

Stk. 3

Generaleksekutivdirektoratet ledes af ge­ne­ral­eksekutoren, der udnævnes af Gehejmerådet.

Stk. 4

Generaleksekutivdirektoratet kan i sin eksekution bistås af organisationens operative enheder af type I, II og III efter hhv. Generalkommandanturens, Generalinspektoratets og Generalkrigskollegiets beslutning.

§ 38 a

Generaleksekutivdirektoratet varetager visse opgaver igennem Kabinetssekretariatet.

Stk. 2

Kabinetssekretariatet ledes af kabinetssekretæren, der udnævnes af generaleksekutoren.

§ 38 b

Generaleksekutivdirektoratet kan beslutte at henlægge forskellige opgaver, der ikke varetages af Kabinetssekretariatet, jf. § 38 a, til Generalfogderiet.

Stk. 2

Generalfogderiet ledes af generalfogeden, der udnævnes af generaleksekutivdirektøren.

Kapitel VIII – Militære strukturer

§ 39

Efter Gehejmerådets nærmere vurdering kan der i tilfælde af forskellige omstændigheders indtræden, herunder alvorlige trusler imod organisationens sikkerhedsmæssige situation, oprettes institutioner til varetagelse af militære forhold af forskellig beskaffenhed.

Stk. 2

Organisationens militære befalingssprog er de samme som de primære forvaltningssprog, jf. § 6, stk. 1, dog med forrang til tysk.

§ 40

I de i § 39 nævnte tilfælde ledes organisationens sikkerheds- og militærstrategiske planlægning af Generalkrigskollegiet.

Stk. 2

For så vidt angår de anliggender, der ikke er eksplicit reguleret af denne forfatningsreces, fastlægges bestemmelserne for Generalkrigskollegiets myndighed og sammensætning af Gehejmerådet.

Stk. 3

Medlemmer af Generalkrigskollegiet udnævnes af Gehejmerådet og har rang af krigsråd.

§ 41

Under Generalkrigskollegiet varetages den operative planlægning af Generalfeltmarskallatet.

Stk. 2

Generalfeltmarskallatet ledes af generalfeltmarskallen, der udnævnes af Generalkrigskollegiet.

§ 42

Under Generalfeltmarskallatet varetages den overordnede taktiske føring af Generalføringsstaben.

Stk. 2

Generalføringsstaben ledes af generalføringsstabschefen, der udnævnes af generalfeltmarskallen.

§ 42 a

I Generalfeltmarskallatet varetages materielforvaltning mv. af Generalarsenalet.

Stk. 2

Generalarsenalet ledes af generalarsenalmesteren, der udnævnes af generalfeltmarskallen.

§ 42 b

I Generalfeltmarskallatet varetages forsynings- og forplejningsopgaver af Generalintendanturen.

Stk. 2

Generalintendanturen ledes af generalintendanten, der udnævnes af generalfeltmarskallen.

§ 43

Feltenheder under organisationens militære struktur, benævnt type III, er underlagt Generalføringsstabens kommando i medfør af § 42.

Stk. 2

Det nærmere militære organisations- og føringshierarki fastlægges af Generalfeltmarskallatet.

Stk. 3

Efter anmodning fra Generalkrigskollegiet og efter Gehejmerådets nærmere bestemmelse kan organisationens øvrige institutioner og operative enheder stilles til Generalfeltmarskallatets og Generalføringsstabens rådighed. Generalkrigskollegiet drager under alle omstændigheder omsorg for koordineringen imellem de i dette kapitel anførte institutioner og enheder og organisationens øvrige institutioner og operative enheder mv., særligt hvad anbelanger de til det sikkerhedsmæssige område knyttede enheder.

Kapitel IX – Konsultations- og samordningsfunktioner

§ 44

Organisationens aktiviteter diskuteres og samordnes i Konsistoriet.

Stk. 2

Konsistoriet indkaldes af Gehejmerådet, når det af sidstnævnte anses for betimeligt.

§ 45

Gehejmerådet er præsidium i Konsistoriet.

Stk. 2

Konsistoriet består af

  1. generalsekretæren,
  2. generalskat- og rentemesteren
  3. fiskusforvalteren,
  4. inkassations- og hypotekdirektøren
  5. generalkansleren,
  6. gehejmearkivaren,
  7. gehejmebibliotekaren,
  8. gehejmeregistratoren,
  9. gehejmeoperationsdirektøren,
  10. generalmatrikeldirektøren,
  11. generalhofmesteren,
  12. generalprokurøren,
  13. generalfiskallen,
  14. generalauditøren,
  15. gehejmeinkvisitoren,
  16. gehejmeadvokaten,
  17. drosten,
  18. gældkeren,
  19. generalkommandanten,
  20. divisionslederpræsidenten,
  21. generalinspektøren,
  22. centralkoordinationshovedstyrelsesdirektøren,
  23. generalkommissæren,
  24. justerdirektøren,
  25. Det Særlige Nævns Ober­kon­sisto­rial­rat,
  26. generaludenrigsrepræsentanten,
  27. generalsuperintendanten,
  28. generaleksekutoren,
  29. kabinetssekretæren,
  30. generalfogeden,
  31. repræsentanter fra enheder af type I, jf. §§ 34 og 35,
  32. repræsentanter fra enheder af type II, jf. § 36,
  33. en eller flere repræsentanter for Generalkrigskollegiet, jf. § 40, stk. 2,
  34. generalfeltmarskallen,
  35. generalføringsstabschefen,
  36. generalarsenalmesteren,
  37. generalintendanten, samt
  38. repræsentanter fra enheder af type III, jf. § 43, stk. 2,
  39. generalkammerretspræsidenten,
  40. generalkammerretsjustitiariussen,
  41. overappellationsdomstolspræsidenten,
  42. overappellationsdomstolsjustitiariussen,
  43. rådstueretspræsidenten,
  44. rådstueretsjustitiariussen,
  45. generaladvokaterne.

Stk. 3

Medlemmer af Konsistoriet har rang af konsistorialråd.

§ 46

Generalkrigskollegiet afgør, i hvilket omfang de punkter på den i § 45, stk. 2, anførte liste, der vedrører institutioner eller enheder, som er undergivet kollegiets myndighed, finder anvendelse.

Kapitel X – Særlige førings-, nødrets- og undtagelsesbestemmelser

§ 47

Med henblik på en forstærket ledelsesstruktur kan Gehejmerådet udstyre sin formand med en titel, position og rang, der modsvarer dennes stilling i organisationen.

Stk. 2

Indehaveren af den i stk. 1 nævnte position har beføjelse over samtlige organisationens anliggender og institutioner, herunder også Gehejmerådet og Generalstænderforsamlingen, og vedkommende er selv regelgivende for sin embedsudøvelse, herunder abdikations- og successionsbestemmelser.

§ 48

Dersom

  1. mulige trusler imod organisationens handlekraft, dens måls gennemførelse, dens indre eller ydre sikkerhed, dens fortsatte beståen og trivsel og/eller den almindelige freds og almene ordens og sikkerheds opretholdelse eller
  2. andre forhold

foranlediger det, kan indehaveren af den i § 47 nævnte position træffe enhver foranstaltning, som af vedkommende anses for nødvendig desvedrørende.

Stk. 2

De i stk. 1 nævnte foranstaltninger kan om nødvendigt omfatte provisoriske eller stedsevarende forandringer i organisationens handlemåde, struktur og/eller i samtlige bestemmelser i denne forfatningsreces mv.

Stk. 3

De i stk. 1 og 2 nævnte foranstaltningers gennemførelse er uafhængig af den eventuelle erklæring af almindelig civil eller militær undtagelsestilstand i land og rige som sådan.

Stk. 4

I tilfælde af behov for en længerevarende afgivelse fra organisationens almindelige funktionsmåde, jf. stk. 1 og 2, kan indehaveren af den i § 47 nævnte position erklære undtagelsestilstand for en ubegrænset eller nærmere fastsat periode; fristen for ophør kan i fornødent omfang udsættes efter nærmere skøn. I så fald gælder de i stk. 1 og 2 nævnte beføjelser indtil undtagelsestilstandens ophør og således, at der ved udøvelse af bemeldte beføjelser ikke i de enkelte tilfælde skal træffes særskilt beslutning i henhold til stk. 1 og 2. Ved undtagelsestilstandens ophør berøres de beføjelser, der i almindelighed og uden for undtagelsestilstanden tilkommer indehaveren af den i § 47 nævnte position, jf. stk. 1 og 2, ikke.

§ 49

Såfremt en institution eller enhed i organisationen anses for værende ude af kontrol, kan Gehejmerådet udnævne en statholder eller generalstatholder, der på organisationens vegne og i fornødent omfang i samarbejde med organisationens øvrige institutioner og enheder forestår genoprettelsen af den pågældende institutions eller enheds rette funktionsmåde.

Kapitel XI – Medlemskab og tilknyttede organisationer

§ 50

Med henblik på at fremme virkeliggørelsen af sine mål optager organisationen medlemmer.

Stk. 2

Alle, der beklæder de i denne forfatningsreces nævnte eller af organisationens institutioner oprettede poster, er at regne som medlemmer.

Stk. 3

Endvidere optages som medlem enhver, der ønsker dette, og som accepterer denne forfatningsreces’ bestemmelser samt organisationens mål og karakter. Nærmere bestemmelser desvedrørende fastlægges af Gehejmerådet.

§ 50 a

Et medlem, der ønsker at udmelde sig af organisationen, retter skriftlig henvendelse herom til den enhed af type I, der omfatter forslagsstillerens bopæl eller er nærmest herved, jf. § 33. Såfremt enhedens ledelse kan godkende udmeldelsen, gives meddelelse herom til medlemmet, der indsender udmeldelsen og godkendelsen heraf til Generalsekretariatet. Såfremt Generalsekretariatet ligeledes kan godkende ud­mel­delsen, udslettes medlemmet af ge­ne­ralmatriklen.

Stk. 2

Generalsekretæren kan træffe bestemmelse om et medlems eksklusion, hvorefter det pågældende medlem udslettes af generalmatriklen.

Stk. 3

Spørgsmål omhandlende udmeldelse, eksklusion eller afslag på optagelse som medlem kan, såfremt det ekskluderede medlem hhv. den afviste medlemskandidat ønsker det, indbringes for Det Særlige Nævn, jf. § 36 d. Nævnets afgørelser kan indbringes for Rådstueretten, der ved dom afgør eksklusionsdekretets, hhv. optagelsesafslagets gyldighed.

§ 51

Gehejmerådet træffer beslutning vedrørende en eventuel fastsættelse og opkrævning af medlemskontingenter, der i givet fald forvaltes af Generalskat- og rentekammeret igennem Inkassations- og hypotekdirektoratet i medfør af § 22.

Stk. 2

Uagtet de i stk. 1 nævnte bestemmelser modtager organisationen frivillige bidrag fra medlemmer mv.

§ 52

Med Gehejmerådets billigelse kan generalsekretæren udnævne æresmedlemmer.

Stk. 2

I den udstrækning Gehejmerådet ikke fastlægger afvigende bestemmelser, gælder de for almindelige medlemmer fastlagte regler også, for så vidt angår æresmedlemmer.

§ 53

Personer, der af en given grund ikke kan eller vil optages som medlemmer af organisationen, kan af generalsekretæren og med Gehejmerådets forudsatte godkendelse udnævnes til æres-ikkemedlemmer eller tildeles andre former for hædersbevisninger eller tilknytninger.

Stk. 2

De nærmere bestemmelser vedrørende de i stk. 1 nævnte personer, herunder disses mulige deltagelse i Generalstænderforsamlingen eller andre af organisationens institutioner, fastlægges af Generalsekretariatet med Gehejmerådets godkendelse.

§ 54

Andre organisationer mv. kan endvidere optages som medlem af organisationen.

Stk. 2

De nærmere regler for andre organisationers optagelse som medlem fastlægges af Generalsekretariatet med Gehejmerådets approbation.

§ 54 a

Alle, der i henhold til §§ 50–54 nyder status af medlem, æresmedlem eller æres-ikkemedlem eller repræsenterer en organisation med medlemsstatus, og som ikke tilhører nogen anden stand i organisationen, jf. § 59, henregnes til medlemsstanden.

§ 55

Uden at optage en organisation som medlem kan der indgås forbindelser med andre organisationer mv.

Stk. 2

Til varetagelse af forbindelserne med andre organisationer kan der oprettes enheder eller poster af type II, jf. § 36.

Stk. 3

Nærmere regler desanbelangende fastlægges af Generalsekretariatet og Generalinspektoratet samt i særlige, relevante sammenhænge af Generalkrigskollegiet.

§ 56

Foruden de i §§ 54 og 55 nævnte tilfælde kan organisationen helt eller delvist overtage forvaltningen af andre organisationer mv.

Stk. 2

Nærmere regler fastsættes af Generalsekretariatet med Gehejmerådets billigelse.

§ 57

Bortset fra de i §§ 54–56 nævnte tilfælde kan organisationen helt overtage andre organisationer ved fusion, hvorved den overtagne organisations eksistens ophører.

Stk. 2

En fusion med andre organisationer kan ikke finde sted, hvis denne forfatningsreces’ bestemmelser anfægtes derved, medmindre det sker i forbindelse med en revision af forfatningsrecessen i overensstemmelse med bestemmelserne i Kapitel XIII.

§ 58

Efter Gehejmerådets nærmere bestemmelse kan organisationen lade sig optage som medlem af andre organisationer, foreninger e.l.

Stk. 2

En indmeldelse i andre organisationer kan ikke finde sted, hvis denne forfatningsreces’ bestemmelser anfægtes derved, medmindre det sker i forbindelse med en revision af forfatningsrecessen i over­ens­stemmelse med bestemmelserne i Kapitel XIII.

Kapitel XII – Rang, ceremoniel og protokol

§ 59

Organisationen er opdelt i tre stænder. Første stand omfatter gehejme- og gehejme­kabinets­råderne, jf. § 9, stk. 5, og § 11 a, stk. 4. Anden stand omfatter justits-, krigs- og konsistorialråderne, jf. § 15 b, § 40, stk. 3, og § 45, stk. 3. Tredje stand omfatter organisationens medlemsstand, jf. § 54 a.

§ 60

Gehejmerådet kan uddele særlige rangs- og gradsbetegnelser efter ønske og behov.

Stk. 2

I tilfælde af tildeling af rang mv. i medfør af stk. 1 gælder til stadighed bestemmelserne i § 59.

§ 61

Under udformningen og eksekveringen af organisationens ceremonielle foranstalt­ninger kan der tages særligt hensyn til de stor- og ærkeembeder mv., som særligt i middelalderen har været anvendt, herunder i særdeleshed i det indtil 1806 bestående Hellige Romerske Rige af Tysk Nation.

Stk. 2

Fordelingen og anvendelsen af disse titler såvel som alle øvrige forhold vedrørende ceremoniel og protokol fastlægges af Generalsekretariatet med Gehejmerådets billigelse.

Stk. 3

Den i stk. 2 nævnte procedure følges også, for så vidt angår organisationens rettigheder vedr. titler og poster hidrørende fra Kongeriget Jerusalem, idet Generalsekretariatet dog i dette tilfælde tillige konsulterer Generalsuperintendanturen.

Kapitel XIII – Revision og opløsning

§ 62

Forandringer i denne forfatningsreces vedtages efter en almindelig eller en forenklet revisionsprocedure.

Stk. 2

Den almindelige revisionsprocedure efter § 63 følges, hvis forfatningsrecesforandringen ikke sker på foranledning af Gehejmerådet.

Stk. 3

Den forenklede revisionsprocedure efter § 64 følges, hvis forfatningsrecesforandringen sker på foranledning af Gehejmerådet.

Stk. 4

Såfremt Gehejmerådet ønsker at fremme et forfatningsrecesforandringsforslag, der ikke er foranlediget af rådet selv, kan rådet beslutte, at revisionen skal ske efter den forenklede revisionsprocedure.

§ 63

Forslag til forfatningsrecesforandring til vedtagelse efter den almindelige revisionsprocedure kan indgives af ethvert medlem af organisationen.

Stk. 2

Forslaget indgives til den enhed af type I, der omfatter forslagsstillerens bopæl eller er nærmest herved, jf. § 33. Ad kommandovejene videregiver enheden forslaget til Generalkommandanturen, der fremsender det til Gehejmerådet. Gehejmerådet sender forslaget i høring i Generalsuperintendanturen, hvorefter rådet på et tidspunkt efter eget valg indkalder Generalstænderforsamlingen, der efter at være sammentrådt i medfør af § 13 behandler forslaget. Såfremt det fremsatte forfatningsrecesforandringsforslag på Generalstænderforsamlingen vedtages med et flertal på fem sjettedele af de afgivne stemmer, oversendes forslaget til Generalsekretariatet, der igennem Generalkancelliet udarbejder den nye forfatningsreces’ ordlyd under inddragelse af Generalprokuraturen og under Generalsuperintendanturens overtilsyn. Ved udarbejdelsens tilendebringelse overdrages den endelige tekst til fornyet behandling på Generalstænderforsamlingen, der igen indkaldes desformedelst af Gehejmerådet. Ifald Generalstænderforsamlingen godkender den nye forfatningsreces’ tekst med et flertal bestående af fem sjettedele af de afgivne stemmer, videresendes den til Gehejmerådet. Dersom rådet bifalder de forandrede bestemmelser, kund- og vitterliggøres de i overensstemmelse med de almindelige procedurer af Generalsekretariatet.

§ 64

Forslag til forfatningsrecesforandring til vedtagelse efter den forenklede revisionsprocedure forhandles i Gehejmerådet og oversendes efter vedtagelse til Generalsekretariatet, der igennem Generalkancelliet udarbejder den nye forfatningsreces’ ordlyd under inddragelse af Generalprokuraturen og under Generalsuperintendanturens overtilsyn. Ved udarbejdelsens tilendebringelse overdrages den endelige tekst til Gehejmerådet. Såfremt Gehejmerådet bifalder de forandrede bestemmelser, kund- og vitterliggøres de i overensstemmelse med de almindelige procedurer af Generalsekretariatet.

§ 65

Opløsning af organisationen betragtes som en forfatningsrecesændring og behandles i medfør af § 62 efter enten den almindelige eller den forenklede revisionsprocedure, idet der ved de i §§ 62–64 nævnte forslag til nye forfatningsbestemmelser forstås forslaget til opløsningsdekret.

Stk. 2

I tilfælde af organisationens opløsning, jf. stk. 1, træffer Gehejmerådet inden likvidationen beslutning vedrørende fordelingen af organisationens midler.

Kapitel XIV – Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 66

Med henblik på effektueringen af forfatningsrecessens ikrafttræden samt på organisationens almene virke udsteder organisationens institutioner afficher, anordninger, anvisninger, befalinger, bekendtgørelser, beskeder, bestemmelser, buller, bulletiner, cirkulærer, deklarationer, dekreter, diktater, direktiver, edikter, erklæringer, forholdsordrer, forordninger, forskrifter, henstillinger, henvisninger, instrukser, instruktioner, kommunikéer, kundgørelser, meddelelser, notaer, notater, noter, notifikationer, notitser, oktrojer, oprob, opråb, opslag, ordinationer, patenter, plakater, proklamaer, proklamationer, promemorier, promulgationer, på­bud, pålæg, reskripter, rundskrivelser, tidender og tilhold mv. i fornødent omfang.

§ 67

Ved forfatningsrecessens ikrafttræden består Gehejmerådet af den i henhold til de tidligere vedtægter bestående bestyrelse.

Stk. 2

Ved forfatningsrecessens ikrafttræden stemmer Gehejmerådet, for så vidt anbelanger fastlæggelse af nye stemmeprocedurer, i overensstemmelse med de regler, der var gældende for den hidtildags bestående bestyrelse i medfør af de tidligere vedtægters § 8, litra d.

§ 68

Alle øvrige indehavere af poster og titler mv. fortsætter i deres respektive funktioner, i det omfang dette er forligeligt med denne forfatningsreces.

Stk. 2

Nærmere regulering heraf foretages af Generalsekretariatet med Gehejmerådets billigelse.

§ 69

I overensstemmelse med de hidindtil gældende vedtægters § 16, litra a, er denne forfatningsreces vedtaget på ekstraordinær generalforsamling afholdt fredag den 17. august 2007, jf. bemeldte vedtægters § 7, litra c, og godkendt af bestyrelsen, jf. vedtægternes § 16, litra b, på bestyrelsesmøde afholdt samme dag.

Stk. 2

Med forfatningsrecessens ikrafttræden bortfalder samtlige organisationens tidligere vedtægts- og forfatningsmæssige be­stemmelser.

§ 70

Forfatningsrecessen træder i kraft lørdag den 18. august 2007 kl. 12 (mellemeuropæisk sommertid).

§ 71

Forfatningsrecessen er ændret lørdag den 18. august 2007 kl. 13, jf. § 48, stk. 2; ændringen træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Stk. 2

Forfatningsrecessen er ændret torsdag den 20. september 2007 efter den forenklede revisionsprocedure i henhold til § 64; ændringen træder i kraft fredag den 21. september 2007 kl. 12.

Stk. 3

Forfatningsrecessen er ændret onsdag den 16. januar 2008 kl. 20, jf. § 48, stk. 2; ændringen træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Stk. 4

Forfatningsrecessen er ændret mandag den 4. februar 2008 kl. 18, jf. § 48, stk. 2; ændringen træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Stk. 5

Forfatningsrecessen er ændret mandag den 3. marts 2008 kl. 18, jf. § 48, stk. 2; ændringen træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Stk. 6

Forfatningsrecessen er ændret mandag den 20. oktober 2008 kl. 22, jf. § 48, stk. 2; ændringen træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Stk. 7

Forfatningsrecessen er ændret torsdag d. 12. marts 2009 kl. 15, jf. § 48, stk. 2; ændringen træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Stk. 8

Forfatningsrecessen er ændret søndag d. 5. juli 2009 kl. 15, jf. § 48, stk. 2; ændringen træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Stk. 9

Forfatningsrecessen er ændret tirsdag d. 27. oktober 2009 kl. 19, jf. § 48, stk. 2; ændringen træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Stk. 10

Forfatningsrecessen er ændret onsdag d. 3. november 2010 kl. 17, jf. § 48, stk. 2; ændringen træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Stk. 11

Forfatningsrecessen er ændret lørdag d. 22. januar 2012 kl. 22, jf. § 48, stk. 2; ændringen træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Stk. 12

Forfatningsrecessen er ændret onsdag d. 29. august 2012 kl. 22, jf. § 48, stk. 2; ændringen træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Stk. 13

Forfatningsrecessen er ændret fredag d. 9. august 2013 kl. 23, jf. § 48, stk. 2; ændringen træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Stk. 14

Forfatningsrecessen er ændret lørdag d. 10. august 2013 kl. 14, jf. § 48, stk. 2; ændringen træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Stk. 15

Forfatningsrecessen er ændret lørdag d. 28. juni 2014 kl. 15, jf. § 48, stk. 2; ændringen træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Stk. 16

Forfatningsrecessen er ændret søndag d. 1. marts 2015 kl. 19, jf. § 48, stk. 2; ændringen træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Stk. 17

Forfatningsrecessen er ændret tirsdag d. 18. oktober 2016 kl. 18, jf. § 48, stk. 2; ændringen træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Stk. 18

Forfatningsrecessen er ændret tirsdag d. 12. juni 2018 kl. 20, jf. § 48, stk. 2; ændringen træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Stk. 19

Forfatningsrecessen er ændret søndag d. 26. januar 2020 kl. 19, jf. § 48, stk. 2; ændringen træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Stk. 20

Forfatningsrecessen er senest ændret mandag d. 3. februar 2020 kl. 21, jf. § 48, stk. 2; ændringen træder i kraft med øjeblikkelig virkning.