Revision af forfatningsrecessen

Generalsekretariatet meddeler, at FLDG’s vedtægtsmæssige grundlag, forfatningsrecessen, er blevet revideret.

Foruden almindelige præciseringer m.m. indebærer revisionen forskellige organisatorisk-institutionelle nyskabelser, herunder oprettelsen af et Generalmatrikeldirektorat (med ansvar for organisationens medlemsregister, generalmatriklen) og et Gehejmebibliotek (i tilknytning til Gehejmearkivet og Gehejmeregistraturen). Posterne som generalmatrikeldirektør og gehejmebibliotekar er foreløbig tildelt generalsekretær m.m. TH.

Ændringerne, der gennemføres iht. recessens § 48, stk. 2, omfatter § 12, stk. 3; § 15, stk. 2; § 15 b; § 17 a, stk. 1 og 2; § 24, stk. 1 og 2; §§ 24 b–24 e; § 28 a, stk. 4; § 35, stk. 1; § 45, stk. 2; § 46; § 50 a; § 56, stk. 2; § 61; og § 71, stk. 18 og 19, og træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Siderne Ledelse og Struktur er opdateret med de relevante ændringer.

Revision af forfatningsrecessen

Generalsekretariatet meddeler, at FLDG’s vedtægtsmæssige grundlag, forfatningsrecessen, er blevet revideret. Forandringerne omfatter bl.a. følgende:

  • Det præciseres, at FLDG – uanset om organisationen driver erhvervsmæssig virksomhed eller ej – ikke antager karakter af Donaudampfschifffahrtselektrizitätenhauptbetriebswerkbauunterbeamtengesellschaft.
  • Der foretages en langsigtet forenkling af bestemmelserne vedrørende Den Europæiske Unions domsforordning (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område).
  • Der oprettes en ny institution med navnet Justervæsenet, ledet af en justerdirektør. Posten som justerdirektør tildeles organisationens generalinspektør, gehejmeoperationsdirektør og generalkommissær m.m., gehejmeråd MER.

Ændringerne, der gennemføres iht. recessens § 48, stk. 2, omfatter § 1, stk. 4; § 28 a, stk. 6; § 36 b; § 36 c; § 45, stk. 2; § 46; og § 71, stk. 17 og 18, og træder i kraft med øjeblikkelig virkning. Siderne Ledelse og Struktur er opdateret efter Justervæsenets oprettelse.

Revision af forfatningsrecessen

Generalsekretariatet meddeler, at FLDG’s vedtægtsmæssige grundlag, forfatningsrecessen, er blevet revideret. Forandringerne omfatter bl.a. følgende:

  • Recessens kapitel I omdøbes til “Fundamentalkonstitutionelle bestemmelser”.
  • Organisationens retsvæsen inddeles i tre instanser, således at Generalkammerretten (der forbliver øverste og sidste instans) suppleres med Rådstueretten (første instans) og Overappellationsdomstolen (anden instans). De to domstole ledes af en rådstueretspræsident og en rådstueretsjustitiarius, hhv. en overappellationsdomstolspræsident og en overappellationsdomstolsjustitiarius. Når Rådstueretten fungerer som felttribunal, antager den navnet Krigsretten og tiltrædes af en felttribun (udnævnt af Generalkrigskollegiet), ligesom dens ledelse antager titlerne krigsretspræsident og krigsretsjustitiarius.
  • Der oprettes en ny institution med navnet Generaladvokaturen, der ledes af en generaladvokat, som varetager visse forberedende opgaver for de tre domstole.
  • Den tidligere generaladvokaturs opgaver varetages fremover af den nyoprettede institution Gehejmeadvokaturen, der ledes af gehejmeadvokaten.
  • Generaleksekutivdirektoratet er fremover (igen) ikke længere underlagt Generalinspektoratet.
  • Under Generaleksekutivdirektoratet oprettes et Kabinetssekretariat til varetagelse af visse opgaver. Kabinetssekretariatet ledes af den allerede tidligere udnævnte kabinetssekretær.

Ændringerne, der gennemføres iht. recessens § 48, stk. 2, omfatter kapitel I; § 6, stk. 2; § 11 a, stk. 2; § 14; § 15, stk. 1–4; § 15 a, stk. 1 og 2; § 15 b; § 16, stk. 1–4; §§ 16 a–c; § 17, stk. 1 og 2; § 17 a; § 26, stk. 1; § 26 a, stk. 1; § 27, stk. 1 og 3; § 28, stk. 1 og 2; § 28 a, stk. 1–4 og 6; §§ 36 a og § 37; § 38, stk. 1, 3 og 4; § 38 a; § 38 b, stk. 2 og 3; § 45, stk. 2; §§ 46 og 49; § 50, stk. 7; § 59; § 71, stk. 16 og 17, og træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

De af strukturforandringerne nødvendiggjorte nyudnævnelser vil blive kundgjort snarest, i hvilken forbindelse siderne Ledelse og Struktur vil komme til at afspejle forandringerne. Organisationsdiagrammet på siden Struktur er allerede opdateret.

Revision af forfatningsrecessen

Generalsekretariatet meddeler, at FLDG’s vedtægtsmæssige grundlag, forfatningsrecessen, er blevet revideret i mindre omfang. Forandringerne omhandler væsentligst sproglige og retlige præciseringer, herunder af bestemmelserne vedr. organisationens juridiske status som ideel forening med mulighed for erhvervsdrift.

Ændringerne, der gennemføres iht. recessens § 48, stk. 2, omfatter § 1, stk. 1 og 4; § 3, stk. 3; § 6 a, stk. 8; § 17, stk. 2; § 21, stk. 4; § 71, stk. 15 og 16, og træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Mindre revision af forfatningsrecessen

Generalsekretariatet meddeler, at der er foretaget en mindre revision af forfatningsrecessen med henblik bl.a. på tilpasning til nye offentlige regler angående digital signering og kommunikation.

Ændringerne, der gennemføres iht. recessens § 48, stk. 2, omfatter § 3, stk. 4; § 24, stk. 1; § 71, stk. 13 og 14, og træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Revision af forfatningsrecessen

Generalsekretariatet meddeler hermed, at FLDG’s vedtægtsmæssige grundlag, forfatningsrecessen, er blevet revideret i mindre omfang. Forandringerne omhandler bl.a. præciseringer af bestemmelser vedr. organisationens medlemsregister, der fremover benævnes generalmatriklen.

Ændringerne, der gennemføres iht. recessens § 48, stk. 2, omfatter § 1, stk. 3; § 5, stk. 4; § 28 a, stk. 6; § 38 b, stk. 3; § 50, stk. 4–7; § 71, stk. 12 og 13, og træder i kraft med øjeblikkelig virkning.