Generalsekretariatet meddeler, af FLDG’s vedtægtsmæssige grundlag, forfatningsrecessen, er blevet revideret. Forandringerne omfatter bl.a. følgende:
- Generaludenrigsrepræsentationen ændrer navn til Generalrepræsentationen, og dens ansvarsområde præciseres.
- Der kodificeres muligheder for, at organisationen kan indgå traktatmæssige forpligtelser med eksterne parter.
- Under Centralkoordinationshovedstyrelsen oprettes et Generaløkonomidirektorium til varetagelsen af opgaver vedrørende centralplanlægning i henseende til genoprettelsen af den samfundsmæssige ligevægt og tilvejebringelsen af hensigtsmæssige forvaltningsprocedurer desvedrørende. Generaløkonomidirektoriet ledes af generaløkonomidirektør MER.
- Under Generaløkonomidirektoriet oprettes en central statistiktjeneste under navnet Generalstatistikkontoret. Som generalstatistiker udnævnes MER.
- Under Generaløkonomidirektoriet oprettes tillige en central statiktjeneste under navnet Generalstatikkontoret. Som generalstatiker udnævnes MER.
- Justervæsnet underlægges Generaløkonomidirektoriet.
- Til varetagelse af organisationens forvaltning af opgaver vedrørende organisationens forpligtelser og indsatser som følge af bi- og multilaterale forsvarstraktater mv. oprettes en Generaldeputation for sikkerhedsrelationer. Generaldeputationen er underlagt Generalkrigskollegiet. Nærmere oplysninger kan af sikkerhedsmæssige grunde ikke gives.
- Antallet af mulige retsforskrifter udvides, så de fremover kan omfatte (med ikke er begrænset til) afficher, anordninger, anvisninger, befalinger, bekendtgørelser, beskeder, bestemmelser, buller, bulletiner, cirkulærer, deklarationer, dekreter, diktater, direktiver, edikter, erklæringer, forholdsordrer, forordninger, forskrifter, henstillinger, henvisninger, instrukser, instruktioner, kommunikéer, kundgørelser, meddelelser, notaer, notater, noter, notifikationer, notitser, oktrojer, oprob, opråb, opslag, ordinationer, patenter, plakater, proklamaer, proklamationer, promemorier, promulgationer, påbud, pålæg, reskripter, rundskrivelser, tidender, tilhold og vitterliggørelser mv.
Ændringerne, der gennemføres iht. recessens § 48, stk. 2, omfatter kapitel VI; § 31, stk. 1; §§ 31 a og b; §§ 36 d–n; § 43 g; § 45, stk. 2; § 55, stk. 3 og 4; § 66; § 71, stk. 25 og 26, og træder i kraft med øjeblikkelig virkning.
Siderne Ledelse og Struktur er opdateret med de relevante ændringer.