D|o|G, 2020 | Ifølge profeten Esajas i Det Gamle Testamente siger Gud Herren: “Jeg havde svar til dem, der ikke spurgte, jeg var at finde for dem, der ikke søgte mig. Jeg sagde: Se, her er jeg! til et folk, der ikke påkaldte mit navn” (Es 65,1). Også moderniteten har sine profeter, og her melder D|o|G – Diaper of Glory – sig med et nyt digt i form af spørgsmål og svar til et folk og til en tid, der ikke har vilje til at lytte.
Vi havde det bedst, da vi begge boede i en Eastpack-bank
Hvornår var det nemmest at overtale ænder til at være flaskedrenge? I 1996. Hvad er pointen? At ænder er stabile flaskedrenge i 1996, hallå!
Hvad kalder man en målmand, som også er en lighter? En dryppende ostefløjte
Hvor mange æg skal der til en eksamensdag? 3 suk
Hvor langt er der fra Frankrig og til Indien? Et til- og fra-kort
Hvilket instrument er det eneste, John Lennon ikke kunne spille på? Et klap
Hvis man blander en dansker og en svensker, hvad får man så? Bare til kanden/kanten, tak
Hvad er det hurtigste dyr i verden? Banken afslog mit lån
Hvorfra kan man observere Mars bedst? Vi havde en dum hund i München
Hvad koster det at købe et hus i Italien? Mine underbukser lugter i både den kupé, jeg sidder i nu, og en smule ind i den næste vogn
Hvad er det bedste våben imod skimmelsvamp? Statoil@Statoil.Statoil.Shell
Jeg mener, at hendes rigtige hårfarve var aluminium
Vi voterer lige, og så får I svar i løbet af jeres liv på, om I kan arbejde i dromedarstuen for gangbesværet flæskesvær