D|o|G, 2017 | Søren Kierkegaard beretter om filosoffen Diogenes Laertius i forordet til Philosophiske Smuler: “Da Corinth blev truet med en Beleiring af Philip, og alle Indvaanere vare i travl Virksomhed, idet den ene pudsede sine Vaaben, den anden bar Steen sammen, en tredie udbedrede paa Muren; og Diogenes saae det, da samlede han i en Skynding sin Kappe sammen, og trillede sin Tønde med stor Iver frem og tilbage igjennem Gaderne. Da man spurgte ham, hvorfor han gjorde det, svarede han: ogsaa jeg er beskæftiget og ruller min Tønde, at jeg ikke skal være den eneste Lediggænger mellem saa mange flittige Mennesker.” Med sit nye digt indtræder D|o|G – Diaper of Glory – på samme plads som Diogenes, idet digteren med sylespids præcision stiller læseren over for spørgsmålet om, hvordan den menneskelige tilværelse skal gestaltes i den såkaldte postmodernitet.

The mixed signals of Tom Hanks’ children

I get excited when both humans and animals get killed by colliding with the front windshield of my car.

I cry when people get along too well.

I smile and tilt my hat when I get caught masturbating in public.

I get bewildered when society accepts different races as equals.

I am happy when humanity collectively loses all hope.

I am the optimistic treatment against AIDS.

I am a hot dog stand.