Skal vi lige pløkke et digt sammen?

D|o|G, 2020 | Store Bededag handler ikke blot om ristet hvedebagværk med kardemomme, men er tillige en anledning til at folde hænderne og samle tankerne i bøn – og nu også til at gøre det samme med hjælp fra D|o|G – Diaper of Glory.

Skal vi lige pløkke et digt sammen?

Den sjattede ølvest og den DOS-agtige sommerfrisure gjorde intet for at tilbageholde latteren i den solbrændte jetsetblodåre i spidsen på det faldende lem.

Jod, Jord og Jorden var de 3 eneste ting, som interesserede den tilfangetagne Duplo-mand, så han valgte stilfuldt at lynskide i næsten 4 døgn i en tilrøget skurvogn lidt nord for det, vi i almindelig tale opfatter som denne her galakse.

Den er i vinkel, sagde høstblomsten, men træet hostede enkeltvis, ikke en del længere. Vi er alle forduftede i en science fiction-taxa oven på åndedraget af et par lækre, klamme sutsko. Vi er derfor tit og aldrig inddraget af gæld. C’est la wifi wife!

Jeg staver ad helvedes til/perfekt!

Tys tys nos, vi er alle i chok. Hvo intet vover, intet sylter. Cremen på gulvet i laden har intet at sige; det handler om, hvor meget manden ved, så og i bedste tilfælde kogte foran den ristede dommerbolle.

En meget almindelig sætning.

Jeg er næsten overbevist om, at jeg er et næsehorn, men med tiden/tinder/Tinder er jeg blevet mere og mere sikker/usikker på, at jeg nok mere er et asfalteret termometer.

Vores øjne lå under dynen, men vores kroppe lå ude i gangen. Jeg konkluderede derfor, at min bedre halvdel er en diskette.

Så stopper man disketten i drevet, som man siger.

Jeg kom næsten et år for tidligt på arbejde den anden dag, men så gik det op for mig på vej til stationen, at mine bedste venner er 2 olietønder, som ligger på bunden af Middelhavet, og at jeg derfor umuligt kan veksle i de lidt større beløb, nu vi er inde på det.

“Men du brækker dig bare i en spand hele dagen?!”
Netop.

Nuvel, Deres kongelige Æsel, vi vil forsøge at gennemgå Deres årsregnskab, men det gør unægteligt tingene lidt værre og derfor en smule nemmere, at De sidder på Yamaha-scooter med curler i håret og æder af mig imens.

Så kan vi alle her til sidst se, at der intet godt kommer ud af springe over, hvor gærdet lavest, hvis man er en trillebør med PTSD/med en PS1.