D|o|G, 2020 | Landets arbejdspladser plages af storrumskontorer, og landets skoler går i opløsning på grund af “inklusion”, dvs. manglende tilpasning til virkelighedens elevsammensætning. Nu kommer D|o|G – Diaper of Glory – de nødstedte medarbejdere og elever til undsætning med et nyt digt.

Shrovetide, shrovetide, shrovetide

Undskyld, men må vi SÅ få lidt arbejdslarm? Det er jo ikke til at koncentrere sig herinde.

Og lidt flere forstyrrelser i klasselokalet, kombineret med drama og vold. Man kan jo ikke tænke i den her stilhed!

Jeg brækker mig over kollegial respekt og arbejdsmoral, når jeg skal operere et afhugget voksenben. Det er fandme ikke til at arbejde, når miljøet er rent og venligt!

Kan vi bede om flere udfordringer, problemer og generelt ubehag i forbindelse med fornyelse af rejsekort? Det er til at blive sindssyg af, når kortet fornyes automatisk via Betalingsservice!

Hvor er det belastende, at der aldrig er flere mennesker, som hoster og stønner, når de modtager sms’er. Det ville klæde både større og mindre byer i længden/røven.

Hvordan kan det være, at der ikke findes flere offentlige katastrofalt indrettede toiletter installeret i kraniet på evnesvage cafeteriemedarbejdere, når nu solen bambus-danser hæsligt foran et charmerende blodigt wienerbrød?

Jeg vil nu slutte denne ceremoni af svaleglansbilleder af med at ønske alle sportsinteresserede brumbasser et trivielt og vanskeligt sabbatår.