På loftet sidder nissen med et 9 år langt land helt bagerst i røvhullet

D|o|G, 2020 | Endnu en gang vender D|o|G – Diaper of Glory – tilbage til “Alle børnene”-vittighedsformatet; men digteren udvider formen med en dialogisk nyfortolkning, der som al sand kunst skaber plads for ny dynamik, ny fortolkning og ny indsigt.

På loftet sidder nissen med et 9 år langt land helt bagerst i røvhullet

Alle børnene kunne godt lide chips, undtagen Finn, han var født skydende og grinende sidelæns ind i siden på en udbrydende vulkan.

Alle børnene fik en saftevand, undtagen Anne, hun havde et Samsung-tv som underkrop og en netundertrøje som pande, så hun var slet ikke særlig tørstig.

Alle børnene skrev altid deres begravelsestaler i god tid, undtagen Thomas, han var en idiot, der aldrig kunne tage sig sammen og derfor altid endte med at gøre det natten inden.

Alle børnene skovlede sne, undtagen Patrick, han var et 200.000 år gammelt Hugo Boss-spædbarn fra fremtiden.

Alle børnene skulle huske at vaske deres hænder, undtagen Lene, hun var en godartet hjernesvulst med swingbukser, som groede inde i midten af jorden.

Alle børnene var lavet af finsk rustfrit stål, undtagen Filippa.
“Hvad med hende?”
Øøddd, ja, hvad ved jeg?
“Men hun sover ophængt og med armene i en skål foran sig, går jeg ud fra?”
Jeg har desværre ikke haft mulighed for at se, om det er tilfældet, men jeg kan ikke forestille mig andet.

Hej Filippa, jag har pratat med min vän D|o|G – Diaper of Glory – om du är tillverkad av finskt rostfritt stål och om du sover hängande och med armarna i en skål framför dig?

Alle børnene heppede på hinanden til gymnastik, undtagen Sofie, hun var et tungt, kemikaliefyldt, ubevogtet atomkraftværk oven på hovedet af en køkkenrulle.

Alle børnene tænkte ud af boksen, undtagen Brian, han var en boks fyldt med AK-47-våben i en klam, fugtig lagerhal i den slemmere del af Letland.
“Det må være det russisk-prægede Letgallen i det østlige Letland, du tænker på – ?”
Ja, men det var ikke det, der var poin…
“Øøddd, jo det var”

Alle børnene nød det gode vejr, undtagen Henrik, hele hans venstre arm sad fast i cirka 5 thailandske halvdårlige/gode krimi-cop-komedier fra seruminstituttet.

Alle børnene elskede weekenden, undtagen Nicolaj, han gemte alle sine karakterer fra gymnasiet i sin kærestes skuffe, og hans kæreste var en ishockeymumie, som bankede ham voldsomt hver aften i en persillerus med tilhørende sitcom-latter i baggrunden.