Lyse nætter/Da jorden gik under, fik Mogens Lykketoft voldsomme svedeture, men holdt roen som det næsehorn, han var. Han er i dag en mindre brik i ombygningen af Top-Sko i Vejle

D|o|G, 2020 | Utallige mennesker med ondt i røven tager i denne lyse midsommertid krænkelsesparatheden til nye højder på alle tænkelige områder. Også udødelige klassikere som Monty Python og Fawlty Towers er kommet under beskydning. Men højt hævet over sådanne trivielle former for idioti fortsætter D|o|G – Diaper of Glory – sin digteriske stræben mod stjernerne.

Lyse nætter/Da jorden gik under, fik Mogens Lykketoft voldsomme svedeture, men holdt roen som det næsehorn, han var. Han er i dag en mindre brik i ombygningen af Top-Sko i Vejle

“My hovercraft is full of eels” lyder som noget, Monty Python har stjålet fra D|o|G.

Jeg er så træt af at være en så stor indflydelse i komikkens historie! “Jamen startede D|o|G ikke i 2005, og Monty Python er da meget ældre end…” – Wir haben eine Situation, mein Führer!

“Men det er jo sygt, at I skal lade, som om I befinder jer i en eller anden krigstilstand, hvor…” – Wir brauchen Panzerunterstützung im Sektor 8-4-3. Bereit! Feuer!

Det er naturligvis forståeligt, at vi aldrig kan ses igen/snart skal ses igen/lave digt i weekenden/holde hinanden i hånden, imens vi ser et lille bål starte til taek wondo!

Da jeg opdagede, at min papfar var en roulade, købte jeg et spritnyt viskelæder til mit dominerende eftermiddagshost.

Mit kælderrum lugter en smule af gran, så jeg forsøger at få sengeliggende børsmæglere til at sove stille ind i en lunken popcornmaskine/i Bilka.

Man forveksler tit Bilka med en lunken popcornmaskine.

Lidt ligesom når man forveksler en fodgængerovergang med et toilet.

Eller forveksler en fodgænger med et toilet.

Og lidt ligesom når et fodgængertoilet forveksler en veksling af nogle penge med en toiletfodgængerovergang.

“Nå, du skal nok ud at rejse?”

– Er der mere papir?