Kongestøv i klementinkanalerne

D|o|G, 2020 | Søndagene “septuagesima” og “seksagesima” udgør for-fastetiden – indledningen til fasteperioden frem mod påske. I kirkeåret betyder det, at der så småt stilles om i retning af bod og renselse. Også D|o|G – Diaper of Glory – bidrager til denne proces med et digt, som renser ud i de tilstoppede kanaler og bereder vejen for det, der skal komme.

Kongestøv i klementinkanalerne

Alle børnene gik til sport, undtagen Jan, han tyggede på lange, ødelagte og brandfarlige kobberledninger ude foran sin ejendom.

Alle børnene troede på tandfeen, undtagen Mikkel, begge hans forældre var tomme offentlige kommunebygninger.

Alle børnene bankede i bordet og sagde fra over for den dovne skolelærer, undtagen Connie, hun satte Cirkeline-sangen på anlægget og skød hovedet af sig selv, fordi hun ikke kunne overskue at købe en pladsbillet.

Alle børnene var utilfredse med de korte frikvarterer, undtagen Michael, han var en klam lille sutsko på en overvægtig pædagog fra Vanløse iført et krokodillekostume med flagermuseøjne.

Alle børnene mente, de havde fri kl. 13 i dag, men den stramme jernhandske, som den nasty gymnastiklærer langsomt kørte ned af låret, fik deres små Corona-hår i røven til at dratte omkuld/se timevis af truende camping-tv.

Digteren forholder sig neutralt til denne analyse/skriger ja med en hel voksenble i munden!

Alle børnene havde en udestue på hovedet under fysiktimerne, undtagen Keld, hans minimælkunderkrop lå ombevaret/opbevaret i et kølerum inde i ryggen på et værtshus.