D|o|G, 2020 | Gamle klichéer og udslidte formater ender for det meste på historiens store mødding; men undertiden sker det, at et geni griber det gamle og i en kunstnerisk kraftudladning fornyer det, så det gengives sin livskraft, sin nerve og sin relevans. Det er, hvad D|o|G – Diaper of Glory – gør ved de klassiske “Alle børnene”-vittigheder i dette digt.
Ingen idé. La kinder goat horn bil?
Alle børnene gik over vejen, undtagen Kenneth, han tog en ph.d. i diarré.
Alle børnene fik firkantet mad, undtagen Danny, han fik boret et skrivebord fast i tindingen.
Alle børnene havde kløen i røven, undtagen Lars, han kørte med Fyns Amts Avis 7 dage om ugen.
Alle børnene byggede togbaner, undtagen Kim, han skød med kraftige, ulovlige våben indendørs.
Alle børnene glædede sig til juleaften, undtagen René, han var en kæmpestor bronzedør i udkanten af Kiev.
Alle børnene havde planlagt en dejlig tur til Bonbon-land, undtagen Henrik, han mistede hørelsen, ansigtet og livet i et stille og ubetydeligt sommerjob i Middelfart.
Alle børnene læste digte af D|o|G, undtagen Sandy, hun mistede bevidstheden, når hun så en 50 krone-seddel.