Indendørsforandring, det kender alle jo, det begreb

D|o|G, 2020 | I det tiltagende inferno af retarderet masseunderholdning er der brug for, at langt mere kvalificerede skikkelser griber knaldepisken, finder den store kost frem fra historiens dybe skab og lægger en fast hånd på samfundsroret. I det seneste digt fra D|o|G – Diaper of Glory – tager digteren fat om den kulturelle idioti ved roden og rykker til. “Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud” (Johannesevangeliet 12,31).

Indendørsforandring, det kender alle jo, det begreb

“Exceptionelt frastødende personlighed” eller “Afløbsrens” synes jeg, er et godt bandnavn – til at åbne Skanderborgfestivalen.

Har I batterier? Cola, cola, colaaaaaaa … store bogstaver, komma, komma! Hvad mener I? Jeg kan da godt stå ved kassen! Komma, udråbstegn!

Er det ikke noget med, at Grundloven er skrevet af Infernal? Den blev skrevet i en partybus på vej til Holstebro. Tak for i dag.

Bare én verden, én planet, én mand. Savner du nogen at tale med? Nej, ikke sådan rigtig. Der er jo mælk i køleren.

Jeg kan godt lide, at det tager lidt tid, det her, men den kommer – den kommer sådan langsomt, lidt ad gangen.

Nu kommer nummeret “Fastnettelefon” med Birthe Kjær. “Din mand er lige død i en meget voldsom trafikulykke!” – Okay! Nå, jamen så … Man får bare aldrig en kvittering, når man indleverer noget til Torben Lund! De har bare revet det hele ned til grunden, men kundeservice er stadig åben.

Det er en underlig jobsamtale, men vi siger umiddelbart ja. “Men I er ikke nogen?” Man sidder bare og taler med sig selv. “Hvad synes du så, at der sker?” Så plejer mine bukser bare at falde af.

Et kåmmefrøser, to kage.