Goddag, og velkommen til Oberkommando der Wehrmacht

D|o|G, 2020 | I år er 75-året for Den Røde Hærs befrielse af Auschwitz. Ved sådanne lejligheder plejer der at blive sagt mange banale almindeligheder; men undertiden hænder det så, at en stemme hæver sig og taler med ny, uforlignelig klarhed. Dette er, hvad der sker i det seneste digt fra D|o|G – Diaper of Glory.

Goddag, og velkommen til Oberkommando der Wehrmacht

Ja, og en (kort) omgang frost, så vi lige kunne få renset lidt ud i det hele, lidt ligesom vinteren 1942 på østfr… øh, jeg mener ligesom når det fryser lidt, tihi.

Jeg har det ligesom den hund dér, jeg vil bare gerne hjem.

Har du nogensinde prøvet, at Svendborgsundbroen falder sådan rigtig hårdt ind i dit hoved? “Ja, det har jeg!” Så kan du få et job i reklamebranchen.

Undskyld, lad lige være med at stå og sige sådan nogle frække lyde!

Vil en Switch gøre mig lykkelig? Vil den gøre mit liv bedre? Højst sandsynligt.

Hvad fanden er det egentlig, du prøver at sige med dit fede ansigt?

Jeg ser tit op på hende. Altså sådan op på hende. Hun har en masse medaljer og sådan noget. Enten skal jeg have noget kage eller sådan noget, eller også begår jeg selvmord. Det er ellers godt, Always. Det putter jeg tit på mine cornflakes.

Det er min konfirmation: at få brændt mit røvhul af; sådan at få det flamberet – rigtig få ryddet op.

Det er ligesom dengang, jeg gik i byen. Man kan bare se det store skilt dér: Arbeit macht frei.