Det overbefolkede lokum sitrer

D|o|G, 2020 | Om det seneste digt fra D|o|G – Diaper of Glory – har førende kritikere udtalt:

“Dette digt taler til mig både som åndeligt væsen og børnebleskifter. Det er G-E-N-I-A-L-T godt.”

“Det er tydeligt at D|o|G – i modsætning til alle andre – bevæger sig tilbage i tid, hvilket er godt. Han har bevæget sig fra en stil, der både er udtryk for og afslører senmodernitetens overfladiskhed og kulturløshed med en fremmedgørende, futuristisk “punk”-digtestil, hvor det nye digt snarere er modernistisk, dvs. før-senmoderne. Med en fortsat kunstnerisk udvikling fra D|o|G kan vi forvente, at vi engang om 10 år får digte a la romantikken fra D|o|Gs side. Det glæder vi os til. At investere i D|o|G er som at investere i god Barolo. Der går typisk op til 25 år, før fornemmelsen af Gudsriget åbenbarer sig for én.”

Det overbefolkede lokum sitrer

Gulvet er hårdt og vinduet stramt.
Numsen er rød, og ovnen er tændt.
Historien er smuk, og lyset er nervøst.
Tankerne flyver, og tallerkenen krøller papiret i filmisk ligegyldighed.
Dalen daler, men hvor lang forberedelsestid skal græsset have?
Lugten fordufter i nøje huskatklat.
Jeg dåner i forvaring.

Fin