Anemonesangen flænser mit nybagte batteri i 1000 teaterstykker

D|o|G, 2020 | Den internationale litterære scene har knap nok fundet sig til rette med tanken om at være på vej ind i 2020’erne, førend D|o|G – Diaper of Glory – med et nyt, grænsesprængende digt erobrer og definerer dagsordenen for den globale digtning i de kommende årtier.

Anemonesangen flænser mit nybagte batteri i 1000 teaterstykker

Det giver billedet en manisk dybde ikke set lignende siden en vis herre med sort sideskilning og et smalt sort overskæg … øh ja, bare helst mellemstegt, tjener, og så vil vi gerne om vinkortet/en karateble.

Det kan kun være godt og nobelt! Kh. skaberen af karatebleen, som selv er en selvstændig erhvervsdrivende rejecocktail.

Hvor mange gange skal jeg males? Programmet præsenteres af mit røvhul.

Hvis jeg havde mere tid, ville jeg ikke sidde og hviske små børn i året/øret/i knoglemarven.

Du ved godt, at jeg har kone og børn, ikke? Begge mine baller går til skihop.

Jeg har tre billøb stående, som jeg aldrig får/far drukket, bare så det er grammatisk korrekt.

Jeg har lommeuld i mit pikhoved/min telefonsvarer, og jeg har tænkt mig at stege det kl. fem og slukke for ilden/ilten.

Mine ravøreringe har et sygt ansigt på begge sider af båndet.

Okay, jeg har tempofyldt nakkeost indgraveret i sandalerne på min første rigtige tur i retten/i Waterworld.

Det kender man godt ikke?

Mexicansk tacosauce drypper langsomt og højlydt ned i munden på en sæl iført en støvet Motorhead-kjole, og jeg kysser denne duftløse morgen farvel med en højlydt raketlyd fra mit gabende intetkønsnumsehul.