Tre minutter og elleve sekunder er den samlede varighed af de to numre fra White Rakkerpak-albummet Total abe<\/a><\/em>, hvor verden stiftede bekendtskab med en af de mest centrale og enest\u00e5ende figurer i WR\u2019s persongalleri: Hans Maling \u2013 imitatoren, der f\u00f8rste gang dukker op i radioprogrammet \u201cInteressante mennesker<\/a>\u201d.<\/p>\n\n\n\n Netop programmets titel er sigende i denne sammenh\u00e6ng, fordi det allerede fra begyndelsen udstiller senmodernitetens systematiske og fantasil\u00f8st homogeniserende individdyrkelse, masseindividualismen<\/em>, som Peter Sloterdijk rammende har kaldt det. I den herskende kultur, hvor utallige talentl\u00f8se talenter alle vil v\u00e6re superstjerner og unikke med j, optr\u00e6der det st\u00f8rste talentl\u00f8se talent af dem alle: manden, der af programv\u00e6rten introduceres som \u201ceksperten i forskellige lyde\u201d.<\/p>\n\n\n\n Allerede i udgangspunktet er \u201cInteressante mennesker\u201d dermed p\u00e5 nippet til at sige: Nej, mennesket er ikke interessant. Det er kun meget f\u00e5 mennesker, der er interessante, og Hans Maling har ingen grund til at regne sig iblandt dem, for at v\u00e6re ekspert i noget s\u00e5 banalt og ubestemmeligt som \u201cforskellige lyde\u201d er jo i sig selv ikke interessant; og snart viser det sig da ogs\u00e5, at det, der g\u00f8r Hans Maling s\u00e5 interessant, s\u00e5ledes er hans insisteren p\u00e5 at ville v\u00e6re interessant uden i udgangspunktet at v\u00e6re det. Han er interessant, fordi<\/em> han ikke er interessant. P\u00e5 paradoksal vis transcenderer hans talentl\u00f8shed simpelthen begrebet talent.<\/p>\n\n\n\n Hans Malings f\u00f8rste ord i programmet er kendetegnende for hans videre optr\u00e6den, idet han besvarer v\u00e6rtens hilsen med et \u201chej d\u00e9r!\u201d, fremf\u00f8rt med den insisterende stemmef\u00f8ring og det tilf\u00f8jede \u201cd\u00e9r\u201d, som i sin p\u00e5 \u00e9n gang forstilt-k\u00e6kke, ubegrundede selvtillid og skr\u00f8belige anerkendelsestrang snart viser sig karakteristisk for Hans Malings p\u00e5tr\u00e6ngende samtaleform.<\/p>\n\n\n\n V\u00e6rten beder som det f\u00f8rste Hans Maling om at \u201csige som en gris\u201d, og velvilligt responderer Hans Maling med et \u201cJa, okay d\u00e9r!\u201d og fremf\u00f8rer den f\u00f8rste af de mange imitationer. Men formen er ganske anderledes end forventet; for i stedet for at gengive grisens lyd i form af et rigtigt grynt v\u00e6lger Hans Maling nemlig at sige<\/em> ordene \u201cGryynt, gryynt\u201d. Den ellers simple opgave at gengive lyden af en gris mislykkes \u2013 bevidst eller ubevidst \u2013 idet selve gryntet erstattes af ordet \u201cgrynt\u201d; en hj\u00e6lpel\u00f8s p\u00e5kaldelse af form i desperation over manglen p\u00e5 substans. Fremgangsm\u00e5den giver mindelse om Kierkegaards ironiseren over moderne filosoffers forgabthed i tomme former.[1]<\/sup><\/a><\/p>\n\n\n\n Nok s\u00e5 v\u00e6sentligt som den talentl\u00f8se imitation er imidlertid, at Hans Maling med det samme tilf\u00f8jer et \u201challo!\u201d. Efter at have demonstreret sin mangel p\u00e5 selv simple talenter reagerer Hans Maling s\u00e5ledes selv ved at forlange opm\u00e6rksomhed og bekr\u00e6ftelse. Han jager anerkendelse af det, der ikke er noget v\u00e6rd, og som derfor ikke kan anerkendes; og da v\u00e6rten ganske rigtigt pointerer, at \u201cdet l\u00f8d jo ikke rigtig som en gris, Hans\u201d, sl\u00e5r Hans Malings desperation ud i lys lue med den vrede og dog lidet overbevisende trussel \u201cHva\u2019 fanden, skal du ha\u2019 smadder eller hva\u2019, d\u00e9r, mand?\u201d<\/p>\n\n\n\n Vreden udvikler sig n\u00e6sten til fjendtlighed, da Hans Maling udsp\u00f8rges om noget s\u00e5 ellers simpelt, som hvorn\u00e5r han opdagede sin evne til at sige \u201cforskellige lyde\u201d, idet Hans Maling svarer: \u201cJa, det ka\u2019 jeg sgu da ik\u2019 huske, din nar!\u201d Ikke desto mindre g\u00e5r han uden videre med til at forts\u00e6tte imitationsindslaget, formentlig fordi hans eneste eksistensberettigelse over for s\u00e5vel sig selv som omverdenen er den konstante bekr\u00e6ftelse og anerkendelse, der kun kommer, hvis hans angivelige talent s\u00e6ttes i spil.<\/p>\n\n\n\n Til formentlig de flestes overraskelse demonstrerer Hans Maling herefter, at han faktisk besidder en form for talent, blot ikke det, han var kommet i studiet for at fremvise. For udspurgt om sin yndlingslyd svarer Hans Maling, at det nok er \u201cet papir, der er ved at flyv\u2019 ud af et viindu\u2019!\u201d, hvilket han ledsager med en lyd af en helt ubeskrivelig karakter. Igen er der ikke tale om en faktisk gengivelse af lyden af en papir-defenestration (hvordan den ellers m\u00e5tte lyde), men snarere om en gribende udfoldelse af Hans Malings inderste: en p\u00e5 samme tid savlende, r\u00e5bende og inderligt desperat lyd. Det faldne menneskes livsvilk\u00e5r udtrykt ved lyden af et papir, der er ved at flyve ud af et vindue.<\/p>\n\n\n\n V\u00e6rten kan ikke undertrykke sin umiddelbare, menneskelige reaktion p\u00e5 lyden, idet han konstaterer, at \u201cdet l\u00f8d jo alts\u00e5 mere som en gris, der bliver pulet bagfra\u201d; men alligevel genvinder det systemtro mediemenneske med det samme kontrollen over sig selv og fingerer, at \u201cdet var meget flot\u201d. V\u00e6rtens p\u00e5 samme tid foragtende og sleske fremgangsm\u00e5de f\u00e5r m\u00e5ske l\u00e6seren til at ihukomme Botho Strau\u00df\u2019 beskrivelse af postmodernitetens mediemennesker: ironiske og samtidig u\u00e6rligt beroligende; kustoder i en verden, der ikke kan tages rigtigt alvorligt, men som samtidig skal bevares for deres egen skyld.[2]<\/sup><\/a><\/p>\n\n\n\n I den f\u00f8lgende runde af lyttersp\u00f8rgsm\u00e5l er det s\u00e6rligt v\u00e6rd at notere sig den f\u00f8rste lytter, Claus, der beder Hans Maling om at sige som en abe. Hans Maling reagerer med en h\u00e6mningsl\u00f8s, primal skrigen, idet han samtidig<\/em> protesterer heftigt imod at blive kaldt en abe. Den postmoderne identitetspolitiske kr\u00e6nkelseskultur er s\u00e5ledes p\u00e5 profetisk vis inkarneret i skikkelse af Hans Maling: Dels reagerer han p\u00e5 en ikke-eksisterende kr\u00e6nkelse (eftersom lytteren ikke kaldte ham en abe, men bad ham sige som \u00e9n, i overensstemmelse med hans angivelige evner som imitator), dels lyder han faktisk som en abe midt i det krampagtige fors\u00f8g p\u00e5 at undvige den p\u00e5st\u00e5ede sammenligning.<\/p>\n\n\n\n Kr\u00e6nkelsen er ikke bare grundl\u00f8s, men ligefrem ikke-eksisterende, og alligevel bliver den i samme moment indirekte retf\u00e6rdiggjort og begrundet. Ved sit opr\u00f8r mod loven, mod det gode, afsl\u00f8rer mennesket sig p\u00e5 samme tid som en hykler og netop som en lovovertr\u00e6der, en fjende af det gode. Mennesket p\u00e5f\u00f8rer sig selv fortabelsen i det umotiverede og uinviterede fors\u00f8g p\u00e5 at undg\u00e5 den.<\/p>\n\n\n\n Postmodernitetens bes\u00e6ttelse af identitet afsl\u00f8res som et resultat af netop mangel p\u00e5 faste identiteter, da v\u00e6rten tager afsked med den indtelefonerende lytter, Claus, som pludselig har skiftet navn til Carsten. Bev\u00e6gelsen er alts\u00e5 fra identitetsfanatisme over identitetsdiffusitet og videre igen til egentlig identitetsopl\u00f8sning.<\/p>\n\n\n\n En delvis parallel til Hans Malings syndefald findes i det senere opf\u00f8lgende nummer \u201cInteressante mennesker 2<\/a>\u201d. Nummerets titel er i sig selv en yderligere demonstration af masseindividualismen, idet der nu ikke bare er tale om et fejlagtigt postulat (nemlig at de medvirkende er interessante personer), men tilmed ogs\u00e5 om en gentagelse, en seriel reproduktion af den postulerede \u201cinteressanthed\u201d, hvor programindledningen endog tydeligvis er kopieret fra det oprindelige nummer \u201cInteressante mennesker\u201d.<\/p>\n\n\n\n I afsnit 2 h\u00f8res det, hvordan en medvirkende (\u201cen meget interessant person\u201d) ved navn Lars Da-wung ikke<\/em> er i stand til at f\u00e5 hele sin arm op i n\u00e6sen, til trods for at netop denne tvivlsomme bedrift er det eneste rationale bag hans medvirken i programmet \u2013 hans adkomst til angiveligt at v\u00e6re \u201cinteressant\u201d, hvilket han ogs\u00e5 selv understreger med sit r\u00e5b om, at \u201cdet\u2019 rigtigt! Det\u2019 rigtig\u2019 nok, det er!\u201d<\/p>\n\n\n\n Ikke blot mislykkes Lars Da-wungs forehavende; samtidig med at han fejlagtigt p\u00e5st\u00e5r at g\u00f8re det, som han ikke kan (\u201cJeg putter den op i, \u00f8h, n\u00e6sen lige nu!\u201d), modbeviser han selv storheden i sin p\u00e5st\u00e5ede (men alts\u00e5 falske) bedrift ved at tilf\u00f8je: \u201cDet\u2019 en stor n\u00e6s\u2019, nemlig, ik\u2019\u00e5?\u201d, inden han frembringer en utydelig, skrigende lyd, der giver mindelser om Hans Maling.<\/p>\n\n\n\n V\u00e6rten p\u00e5peger overraskende sobert, at Lars Da-wung kun har \u201chalvdelen af den ene finger oppe i n\u00e6sen\u201d, men som forventet bider realiteterne ikke p\u00e5 denne postmodernismens discipel, idet Lars Da-wung responderer med et udsagn, der kunne v\u00e6re selve konstruktivismens credo: \u201cJamen, det kommer jo an p\u00e5, hvordan man definerer en arm, ik\u2019\u00e5?\u201d, fulgt op af skingrende falsetlyde, der som et kor i en antik tragedie besynger den menneskelige fallit, som netop har vist sig.<\/p>\n\n\n\n I en tydelig parallel til udsmidningen af det faldne menneske fra Edens have h\u00f8rer vi her, hvordan v\u00e6rten som en vred og skuffet guddom erkl\u00e6rer, at den fortabte Lars Da-wung m\u00e5 forlade studiet; men i samme nu vil den opm\u00e6rksomme lytter kunne h\u00f8re en stemme i baggrunden, der som en d\u00e6monisk slange hvisker: \u201cBare bliv ved!\u201d<\/p>\n\n\n\n For hver ny omgang i den fortvivlende d\u00f8dedans snor mennesket sig stedse mere ind i de b\u00e5nd, som det fors\u00f8ger at vikle sig ud af.<\/p>\n\n\n\n Den eksistentielle tomhed og r\u00e6dslen over risikoen for den udeblivende anerkendelse n\u00e5r dog f\u00f8rst sin kulmination i nummeret \u201cReklame for CD<\/a>\u201d, der foregiver at g\u00f8re lytteren bekendt med de mest oph\u00f8jede og mest popul\u00e6re af Hans Malings bedrifter \u2013 en syntese af kvalitet og kvantitet.<\/p>\n\n\n\n I en kakofoni af nonsens imiterer Hans Maling f\u00f8rst \u201clyden af en taske\u201d med tilh\u00f8rende skrigende r\u00e5b om anerkendelse af bedriften, hvorefter vanviddet skrues endnu en tak op med en imitation af en barbermaskine. Her er<\/em> der faktisk tale om en reel imitation, men alligevel ledsages den af de hidtil m\u00e5ske mest groteske skrigelyde i nummeret.<\/p>\n\n\n\n Selv n\u00e5r Hans Maling her n\u00e6rmer sig en realisering af sit beskedne talent, kan han ikke undlade at g\u00e5 amok i sublimt hysteri; han er fanget i sine egne gerninger og kan ikke gribe chancen for at vende tilbage mod m\u00e5let og gribe det gode, selv n\u00e5r det ellers tr\u00e6der frem og viser sig for ham og i ham.<\/p>\n\n\n\n En ny side af den tr\u00e6ngte og martrede sj\u00e6l, der bor i Hans Malings formodentlig groteske legeme, viser sig i den f\u00f8lgende imitation, hvor det er, som om Hans Maling balancerer p\u00e5 en knivs\u00e6g imellem gl\u00e6de og gr\u00e5d; den skrigende desperado afl\u00f8ses overrumplende af en sagtmodig og spagf\u00e6rdig stemme, da Hans Maling imiterer en bil med ordene \u201cVr\u00f8n-vr\u00f8n, hallo, d\u00e9r, ik\u2019\u00e5, mand? Hehe\u201d.<\/p>\n\n\n\n Kravet om anerkendelse (\u201challo, d\u00e9r\u201d) st\u00e5r ikke l\u00e6ngere alene, men munder ud i en n\u00e6rmest tryglende og frygtsom p\u00e5ber\u00e5belse af lytterens velvilje, samtykke og n\u00e5de, da Hans Malings angst endelig ikke kan holdes inde l\u00e6ngere, men m\u00e5 vise sig i et \u201cik\u2019\u00e5, mand? Hehe\u201d, fremf\u00f8rt med en spinkel og bange barnestemme. Manden, som ikke kunne f\u00e5 opm\u00e6rksomhed nok, er forvandlet til en lille dreng i skoleg\u00e5rden, der dukker sig allerede inden det frygtede slag, og som kryber langs muren for ikke at falde i un\u00e5de og fare.<\/p>\n\n\n\n Som et omslag i en feberkamp varer spagf\u00e6rdigheden dog kun til den n\u00e6ste imitation, hvor en hyperventilerende og skinger Hans Maling gengiver lyden af en cykelpumpe og med vanlig monstr\u00f8s r\u00e5ben tilf\u00f8jer et \u201cHallo, d\u00e9r!\u201d, der f\u00e5r hans h\u00e5rdtpr\u00f8vede stemme til at kn\u00e6kke over.<\/p>\n\n\n\n Det mest tragiske aspekt af Hans Malings bizarre imitationsvanvid er muligvis det sidste indslag i nummeret \u201cReklame for CD\u201d, hvor lytteren pr\u00e6senteres for et \u201cbonusnummer\u201d i form af en duet imellem Hans Maling og hans indtil nu ukendte bror, Niels. Der er ikke l\u00e6ngere tale om hverken faktiske eller fingerede imitationer \u2013 \u201cduetten\u201d er simpelthen modernitetens indholdsl\u00f8shed udtrykt i abstrakt, koncentreret form. De to br\u00f8dre siger i kor \u201cHiv-hiv-hiv\u201d og runder af med et \u201cd\u00e9r!\u201d, som allerede er kendt fra langt de fleste af Hans Malings replikker.<\/p>\n\n\n\n \u201cDuetten\u201d er imidlertid ikke et fors\u00f8g fra br\u00f8drenes side p\u00e5 at frembringe noget sammen, som de ikke ville kunne lave hver for sig. Frem for at tilf\u00f8re en st\u00f8rre kunstnerisk v\u00e6rdi til det i sig selv ubegrundede r\u00e5b \u201cHiv-hiv-hiv\u201d er br\u00f8drenes fremf\u00f8relse i stedet blot en fordobling af indholdsl\u00f8sheden, og det afsluttende \u201cd\u00e9r\u201d cementerer, at det menneskelige fallitbo Hans er ved at tr\u00e6kke sin bror Niels med sig ind i den mentale konkurs.<\/p>\n\n\n\n Hans Malings sj\u00e6lelige insolvens bliver ikke reddet af Niels, men river tv\u00e6rtimod den forpinte bror med sig i faldet. N\u00e6sten i samme \u00f8jeblik, som \u201cduetten\u201d er slut, tilf\u00f8jer Niels med smertende stemme: \u201cHallo, er vi f\u00e6rdige nu?\u201d Herved afsl\u00f8res det tilsyneladende, af Niels er blevet tvunget til at sidde i et studie og lave lyde sammen med sin bror Hans Maling til en CD. Han kan slet ikke lide at v\u00e6re der, men er mod sin vilje blevet indrulleret i den tr\u00f8stesl\u00f8se produktion af lyde.<\/p>\n\n\n\n Niels Malings sk\u00e6bne er beseglet i kraft af hans bror, psykosegeniet Hans Maling. Hans og Niels skriver sig dermed ind i den lange r\u00e6kke af s\u00f8skenderelationer og -opg\u00f8r, som v\u00e6ver sig ind og ud af menneskehedens historie.<\/p>\n\n\n\n Fra de gammeltestamentlige fort\u00e6llinger m\u00e5 fremh\u00e6ves F\u00f8rste Mosebogs beretning om striden imellem Kain og Abel. De to br\u00f8dre optr\u00e6der som de f\u00f8rste efter Adam og Evas uddrivelse fra Edens have; straks efter at have mistet opholdstilladelsen i det jordiske paradis f\u00e5r Adam og Eva nemlig to s\u00f8nner, agerdyrkeren Kain og f\u00e5rehyrden Abel, og br\u00f8drenes indbyrdes rivalisering ender med Kains misundelsesdrab p\u00e5 Abel. Gud Herren konfronterer Kain med mordet og siger forf\u00e6rdet, at Abels \u201cblod r\u00e5ber til mig fra jorden\u201d (1 Mos 4,10), og Kain st\u00e5r fortabt tilbage, knust under v\u00e6gten af den skyld, han har p\u00e5f\u00f8rt sig selv.<\/p>\n\n\n\n Mens menneskehedens jordeliv efter tabet af paradiset begynder med et brodermord, kan man med stor ret sige, at Hans og Niels Malings indbyrdes forhold er en postmoderne variation af den brodermorderiske urmyte. Her er der godt nok ikke tale om et brodermord i egentlig forstand \u2013 en s\u00e5dan grad af alvor synes ikke at falde nogen af br\u00f8drene naturligt \u2013 men snarere om et forspil, der ikke f\u00f8rer nogen steder hen, men blot g\u00e5r i ring.<\/p>\n\n\n\n Rollefordelingen er klar, men det, der i den episke original fremstod uforstyrret, bliver i postmoderniteten forstyrret, fordrejet og forplumret: Mens Abel var det i udgangspunktet retf\u00e6rdige menneske, der blev et uskyldigt offer for broderens jalousi, fremtr\u00e6der Hans Maling godt nok som det uskyldige, men dog samtidig gennemf\u00f8rt ut\u00e5lelige menneske. Kain var kompleks: Han var grebet af forst\u00e5elig frustration og harme over at se sine egne ofre til Gud blive tilsidesat til fordel for Abels (1 Mos 4,5), men samtidig begik han entydigt en uret ved drabet p\u00e5 sin bror; i postmodernitetens menneskeligt forsumpede version har Niels Maling ikke beg\u00e5et noget mord, men har omvendt heller ingen steder at s\u00f8ge forl\u00f8sning \u2013 han har hverken identificerbar skyld eller reel tilgivelse, men blot en ub\u00e6rlig mangfoldighed af lidelse uden begyndelse og ende.<\/p>\n\n\n\n Det syndige menneske kan oprejses fra sit fald, mens den gudl\u00f8se senmodernitet ikke har plads til en tilgivende Gud, men kun til det kummerlige vrag af et selvynkende menneske. F\u00f8r var mennesket syndigt; nu er det, som August Strindberg konstaterede i Et Dr\u00f8mmespil<\/em>, \u201csynd for menneskene\u201d.<\/p>\n\n\n\n St\u00f8nnende s\u00f8ger den forpinte Niels at undfly sin uudholdelige sk\u00e6bne med sit udbrud: \u201cHallo, er vi f\u00e6rdige nu?\u201d, uden dog at have udsigt til at slippe fri, for de er f\u00f8rst lige begyndt, og slutningen n\u00e6rmer sig aldrig.<\/p>\n\n\n\n Kain kunne i sin fortvivlede skyld og n\u00f8d s\u00f8ge tilflugt hos Gud Herren, der delvist tog ham til n\u00e5de og gav ham et h\u00e5b (1 Mos 4,15<\/a>); Niels Maling har derimod som den postmoderne, virkeligt fortabte udgave af Kain kun et tomt og n\u00e5desl\u00f8st univers af eventuelle lyttere at r\u00e5be sin kvide ud i. Han har ingen andre fremtidsudsigter end at skulle tilbringe et evigt, h\u00e5bl\u00f8st helvede med at lave lyde til CD-optagelser med sin skrigende bror; et fortvivlende inferno af evige bonusnumre i al fremtid.<\/p>\n\n\n\n Et s\u00e6rligt tr\u00e6k ved Maling-br\u00f8drene slutter cirklen i vores unders\u00f8gelse ved at bringe os tilbage til begyndelsen: br\u00f8drenes navn. I selve navnet Maling findes nemlig et koncentreret udtryk for det faldne menneskes tragedie; for i stedet for at tage navn efter en profession, s\u00e5dan som mennesker igennem \u00e5rtusinder har gjort det (Smed, Bager, Bonde osv.), har br\u00f8drenes forf\u00e6dre ikke kaldt sig selv og deres efterkommere for Maler<\/em>, men Maling<\/em>. Frem for professionen har de valgt produktet \u2013 en endegyldig manifestation af den fuldkomne fremmedg\u00f8relse af mennesket; den menneskelige gerning er skubbet til side, og pladsen er overladt til den d\u00f8de genstand, der nu optr\u00e6der som de forliste menneskers navn.<\/p>\n\n\n\n Kristendommens drama udl\u00f8ses af menneskets (Adams) \u00f8nske om at blive som Gud, hvilket medf\u00f8rer menneskets fortabelse; ikke blot opn\u00e5r mennesket ikke at blive guddommeligt \u2013 i en vis forstand mister mennesket samtidig sin sande menneskelighed, indtil Gud selv vender historiens gang ved at g\u00f8re sig selv<\/em> til menneske (Kristus, \u201cden anden Adam\u201d) og f\u00f8re det fortabte menneske frem mod den fuldendelse, der ellers var blevet afsporet ved faldet.<\/p>\n\n\n\n Malings postmoderne drama udspiller sig derimod i et i egentlig forstand h\u00e5b\u2013l\u00f8st univers. I en vis forstand kan der end ikke stilles en diagnose, for d\u00e9t at gennemskue problemet foruds\u00e6tter, at man er klar over muligheden af et alternativ. I Malings postmoderne verden er der derfor end ikke nogen teoretisk mulighed for at anvise en kur, da selve problemet ikke kan rejses som s\u00e5dan. Eller rettere: Hverken diagnosen eller kuren kan komme fra Malings egen verden, men m\u00e5 bryde ind udefra. Set indefra er der kun h\u00e5bl\u00f8shed og fortsat fortabelse; kun udefra kan frelsen modtages.<\/p>\n\n\n\n [1]<\/a> F.eks. i afsnittet \u201cDiapsalmata\u201d i Enten\u2013Eller<\/em>, f\u00f8rste del: \u201cDet, Philosopherne tale om Virkeligheden, er ofte lige saa skuffende, som naar man hos en Marchandiser l\u00e6ser paa et Skildt: her rulles. Vilde man komme med sit T\u00f8i for at faae det rullet, saa var man narret; thi Skildtet er blot tilsalgs\u201d (SKS 2, s. 41<\/a>).<\/p>\n\n\n\n [2]<\/a> Jf. Botho Strau\u00df: Tiltagende bukkesang<\/em> (tysk: Anschwellender Bocksgesang<\/em>; dansk overs\u00e6ttelse v. Ken Joensen Far\u00f8 i Nomos<\/em>, 1. \u00e5rg., nr. 1, 2003<\/a>): \u201cDen sk\u00e6lmsk smilende tv-v\u00e6rts fredelige verden: \u201ddet farverige lille folk af prostituerede, narkomaner, tyske hausfrauen, asylans\u00f8gere og intellektuelle, som bor hyggeligt side om side med hinanden…\u201d\u201d <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det talentl\u00f8se talent Tre minutter og elleve sekunder er den samlede varighed af de to numre fra White Rakkerpak-albummet Total abe, hvor verden stiftede bekendtskab med en af de mest centrale og enest\u00e5ende figurer i WR\u2019s persongalleri: Hans Maling \u2013 imitatoren, der f\u00f8rste gang dukker op i radioprogrammet \u201cInteressante mennesker\u201d. Netop programmets titel er sigende … L\u00e6s videre “Hans Maling, den postmoderne Adam”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-987","page","type-page","status-publish","hentry"],"jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/fldg.dk\/wr\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/987","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/fldg.dk\/wr\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/fldg.dk\/wr\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/fldg.dk\/wr\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/fldg.dk\/wr\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=987"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/fldg.dk\/wr\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/987\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1389,"href":"https:\/\/fldg.dk\/wr\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/987\/revisions\/1389"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/fldg.dk\/wr\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=987"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Den desperate jagt p\u00e5 anerkendelse<\/h4>\n\n\n\n
Syndefaldet: ford\u00f8mt i \u00f8nsket om at blive fri<\/h4>\n\n\n\n
Ekskurs: Lars Da-wung og armen i n\u00e6sen<\/h4>\n\n\n\n
Malings angst og fortvivlelse<\/h4>\n\n\n\n
Niels Maling, den forpinte bror<\/h4>\n\n\n\n
Br\u00f8drenes fremmedg\u00f8relse, fortabelse og forlis<\/h4>\n\n\n\n
\n\n\n\nNoter<\/h4>\n\n\n\n