Spændstigt patronkrudt og padden Lars

Da Poet og KJE, 2005 | I dette fabelagtige digt, der på ufattelig manér igen har sat verdenskunsten op i et højere gear, formår Da Poet sammen med KJE at skabe utrolige forbindelser til såvel eventyrets interessante og mange-facetterede verden som den europæiske ur-adels og herskerstrukturs dunkle oprindelse i vort kontinents yngre dage. Spændingen opbygges gradvist igennem digtet, der må betegnes som lyrisk såvel som episk på allerhøjeste niveau.

Spændstigt patronkrudt og padden Lars

Oh du kæreste frø,
der i mulden ligger,
forbidt og forpint:
Voksen vil ikke gro,
da tiden ikke er inde!

Bøssen nærmer sig –
hvad mon han gemmer i piben?
Bag ham kommer føreren
og hanen der er blevet spændt.
Frøen ænser ikke andre end sig selv.

Piben lang piben kort
som i eventyret flot,
hvor bien samler humle til honning.
Da vil ikke troldene opstå
af den dystre grav for dén.

Frøens ben spændes,
den mærker en svulstig spænding;
nu dens sind tændes,
i øvrigt hedder frøen Henning,
og dens fætter Kermit.

Jarlen sidder trygt på tronen;
frøen er kold som is,
den nærmer sig bemeldte magtinstans,
jarlen griner af frøen lille,
men frøen fortaber sig ikke i mulden farlig.

Bøssen rammer sit mål,
frøen springer hvorhen den vil.
Jarlen tabte sig selv på vejen,
hanen og piben fik hinanden,
nu vi følges ad i flok – tak.